Viser opslag med etiketten Tænder. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Tænder. Vis alle opslag

søndag den 29. september 2013

Noget af en forskrækkelse..

Tirsdag skulle have været endnu en hyggedag for Oliver og jeg.

Om formiddagen opdagede jeg noget underligt udslæt på hans ene håndled, og jeg ringede derfor til lægen. Tænkte vi nok ville få en creme og så var det, det. Men nej.. Lægen kiggede og spurgte. Kiggede og spurgte. Undersøgte og spurgte. Oliver var glad og tilpas, kun "udslættet" var usædvanligt. Det viste sig, at det ikke var udslæt. Det var et mærke under huden, som et sprunget blodkar. Og jeg havde jo været hjemme med ham, så jeg var helt sikker på, at han ikke havde slået sig. Jeg fik at vide, at det sagtens kunne være en lille ting, men det kunne også være noget mere alvorligt.. Hun nævnte en helt masse og det eneste jeg hørte var meningitis. Vi blev sendt på Børneafdelingen. Jeg var ret rundt på gulvet.

På vejen hentede vi Ronni, som går i skole lige mellem læge og sygehus. De havde travlt og vi ventede 3 timer før lægen kom. Det var lige midt i middagslur tid, og Oliver faldt da også til ro og sov 20 minutter. Oliver blev endelig undersøgt, men der var ikke rigtig noget at se, udover mærket.. Som de holdte meget øje med. Og tjekkede hele tiden om det havde bredt sig. Det havde det heldigvis ikke. Da vi kom derop fik han taget temperatur i armhulen og den målte 36,6, men han virkede pludselig meget varm, den blev målt igen og var 39,2. Vi blev så indlagt i observation. Jeg gik ud for at ringe, og da jeg kom tilbage havde Oliver kastet op udover det hele og var brand varm. Han faldt i søvn, og sov ret godt. Han fik taget blodprøver - Det brød han sig bare ikke om. Han fik det bedre og bedre, og vi fik også leget lidt i legerummet. I blodprøverne kunne de se et lidt forhøjet infektionstal, som viste en maveinfektion, men intet andet. Mærkerne formerede sig ikke, og Oliver selv var efterhånden i godt humør, så der var heldigvis intet at være bange for. Pyha, hvor var vi lettede! Også selvom mærket ikke kan forklares - men det er væk nu, heldigvis.

Oliver får sig en lur.
Oliver med høj feber, men en saltstang kunne han da godt lige spise.
Når man nu er indlagt, så er det fedt med en byggeplads som udsigt fra værelset.
Jeg var tilbage i butikken torsdag, en dag forsinket, men til messe i byen om aftenen - hvilket var en succes og det var skønt at mærke den gode stemning og inspirere folk :o)

Applicata stager, Royal Copenhagen Mega Mussel stel, Erik Bagger bestik og glas, Juna dug,
I sameksponering med mine gode naboer.
I dag har jeg holdt fri - Vi har leget i gården i formiddags.. Og efter middagslur (3 timer!!) har vi været en tur i skoven - til stor glæde for Oliver :o). Og så har jeg i øvrigt opdaget flere tænder - 19 stk. er der nu.




Så man kan godt sige at ugen startede ret hektisk, men endte noget så fredeligt.. :o)

søndag den 8. september 2013

Drengenes ønskesedler er opdateret..

Vi har haft den dejligste dag - Oliver og jeg :o)

Stået tidligt op og fået noget ud af dagen (gab), vi har bare hygget :o). I eftermiddags mødtes vi med mødregruppen, hvor alle deltog - så skønt, så skønt! :o)

Han er ikke meget for aftensmad i øjeblikket, muligvis er der en tand mere på vej.. Han fik sin 17. tand her d. 25. august, så det kan jo nemt tænkes.

Nå, blot en lille søndagsopdatering inden en ny uge starter i morgen.

Find Olivers ønskeseddel her.

Find Ronnis ønskeseddel her.


Hvis Oliver var noget større og vi havde vundet i Lotto, så havde den stået på listen..  ;o)

torsdag den 7. marts 2013

Foråret er kommet!

Det er blevet forår (i hvert fald et par dage inden der kommer sne igen).

Jeg får sådan en trang til forandring, ny energi og der skal ske et eller andet!

Jeg er godt nok røvsyg, så jeg rejser altså ikke jorden rundt eller noget - Har bare solgt de sidste egetræsmøbler, haha.

Jeg har været træt af at se på dem længe, og allerede sidste år solgte jeg skænk og hylder. Skiftede hylderne ud med sorte og fik lagt film på de møggrimme vindueskarme, som blev sorte. Derudover malede jeg et gammelt hjørneskab (arvestykke) sort. Vi købte også en brugt stort flot hvid skænk.
Vi har to skriveborde stående i stuen, det ser træls ud, men jeg arbejder tit om aftenen og Ronni studerer jo - samt alt det løse man bruger tid på ved computere. De er ikke til at undvære. De er begge i massivt egetræ og det er vores spisebord samt stole også. Det passer bare slet ikke ind. Så jeg satte det til salg for 14 dage siden. Det bliver hentet på søndag - Og hvad skal vi så have i stedet?

Jamen, jeg ved det da virkelig ikke! Gerne 2 hvide skriveborde og et stort (200cm) langt sort spisebord med 6 stole til. Spisebordet må ikke være alt for sart, og jeg vil meget gerne undgå stål.

Jeg har forelsket mig i det her;

Hay Loop spisebord.
Men kan der stå 3 stole på hver side uden at benene kommer i vejen? Og kan man være så heldig at finde det på lagersalg?.. Inden jeg også får købt 6 stole, så kan jeg ikke undgå at bryde princippet om, at jeg må bruge hvad jeg har fået, for det jeg har solgt.

Jeg kan også godt lide det her;


Men det kan man tilsyneladende ikke se nogen steder, sådan rigtigt, før man køber det. Hvem fanden køber et spisebord uden at have set og følt rigtigt?

Min mor og hendes mand har et gammelt bord stående på loftet, så det låner vi lige til, at jeg ved hvad det er jeg vil.. ;o). Hvis du har et bud, så fortæl mig det endelig! :o)

Her er det solgte bord;


Jeg synes faktisk det er ret fint, når det står sådan her. Men træ er bare så sart, så der ligger altid en dug på, det er nok mest det at jeg har været træt af - Og så det faktum at det bare ikke passer ind med resten, som nu er sort og hvidt.

Herhjemme går det godt! Vi kom alle til Johannes' navngivningsfest i lørdags. Det var lidt overvældende for Oliver, som havde været hjemme i mere end 1 uge, at være sammen med så mange mennesker. Men det var en hyggelig dag :o).

Han nyder at være tilbage i vuggestuen. Han ændrer sig næsten helt, når han går rundt deroppe og snakker sit eget sprog. Bruger hele kroppen til at kommunikere med de andre børn. I morges mødte vi en pige fra mødregruppen og hende og Oliver fik sig en ordentlig sludder på gangen. Det var med armfagter og nikken, der manglede ikke noget! Det var så sødt.. :o).

Han har også fået flere tænder, lige nu er jeg faktisk i tvivl om hvor mange han har... 16, tror jeg?
Må vist lige tælle senere.. :o)