onsdag den 26. september 2012

Om lidt af hvert...

... Dagene går altså lidt for stærkt nu.

Jeg har nu været tilbage på job i 2 uger - og det går godt! Jeg er meget glad for at være tilbage, jeg synes det er så fedt, at der også sker noget andet og noget nyt :o). Jeg savner selvfølgelig Oliver, især sidst på dagen - men alt andet ville jo også være underligt :o). Fra mandag til onsdag i sidste uge var jeg hjemmefra på kursus. Så jeg så ikke Oliver fra mandag morgen og så nåede jeg lige at se ham igen onsdag aften, det var hårdt! Heldigvis var der arrangeret en masse spændende og sjov, så det var ikke helt så slemt :o).

Det resulterede i, at både barn og mor har været lidt pylrede - mest barn ;o). Men nu er vi vist ved at være os selv igen, hverdagen er for alvor startet og det går helt godt!

I weekenden havde vi lejligheden fyldt med gæster, vi fejrede naturligvis Oliver men også Ronni, som havde fødselsdag i går. Det var en rigtig hyggelig dag og de fik begge en masse gode gaver. Især Oliver har meget travlt med alle sine nye ting.. :o)

Olivers nye Duplo, som både forældre og Oliver synes er meget sjovt. Han fik også et tog med vogn og giraf :o).
Borde er sammensat og dækket til gæsterne i lørdags.
Genbrug er in. "Dekorationerne" er genbrug fra Olivers barnedåb, jeg synes det var så hyggeligt med dem på bordet.
Vi havde bestilt en pålægsmand til frokost, det smagte rigtig godt, men måske lidt underligt med lyst brød som bund. Men den blev næsten spist op :o)
Der var selvfølgelig også boller. Efter min mormors opskrift og bagt af min mor. Mums!
Bliver fejret!
Oliver var ikke særlig gammel, da min søster lovede ham en TV stol. Og det fik han selvfølgelig af min søster og svigerinde!
Men selvom stolen er fin, så vil Oliver altså gerne sidde hos Moster.. ;o)
Oliver & Mormor. DÉT er kærlighed :o)
Oliver og farfar leger i det nye køkken. En bil på køkkenbordet? Ja, hvorfor ikke :o).
Her skal nok blive kokkereret!
Min mor havde også lavet en rigtig lækker gammeldags æblekage til dessert (efter Ronnis og mit ønske). Oliver skulle så smage dessert for første gang og tænk sig.. Han fik en mundfuld, kiggede mystisk på os og så spyttede han det ud igen. Nej tak! Han fik en portion ymer med frugtmos og spiste det hele i stedet for.

torsdag den 20. september 2012

Oliver 1 år...

Min lille baby er ikke længere en baby... Han er fyldt 1 år i dag!

Vi har haft en skøn dag, og undskyld jeg er mega træt - så du må nøjes med billeder og småtekst :o)

Morgensang er et hit :o)

Oliver er vild med sine gaver. Den her Magrethe skål var virkelig en god gave.. ;o)
For ikke at tale om duplo bondegården. Nøøøøj!
En glad dreng er klar til at blive fejret i vuggestuen.
Jeg har lavet rugbrødsmadder med pålæg. Med form som mand, kvinde, gris og skib. Der var også ostehaps. Begge dele hittede stort!
Oliver spiser ostehaps. Kongestolen er til fødselsdagsbarnet, men han ville altså bare gerne sidde hos sin mor :o)
Vuggestuen fejrer Oliver. Der var også hejst flag og flag på stuen :o)
Bordet er dækket til besøg af bedstefar og Lise. Tog billede af bordet, men ikke af gæsterne. Øh?
En virkelig glad dreng med en masse nyt legetøj :o)
Oliver klar til aftensmad :o)
Pasta og kødsauce med cocktailpølser. Det sidste ville have været rigeligt ;o).

Mormor ringer...
Oliver snakker med mormor :o).

Vi har haft en skøn dag! Men det irriterer mig vildt, at jeg ikke fik taget billeder da min far og Lise var her.. Vi var simpelthen for optaget af barnet, gaver og boller. Øv.

Jeg har været enormt nostalgisk hele dagen, har tænkt rigtig meget på dagen for præcist 1 år siden. Hver gang jeg har kigget på klokken, har jeg tænkt på hvad der skete i nøjagtig samme tid sidste år. Nu gik vandet, nu begyndte veerne, så ankom vi til fødegangen.... Og kl. 14.01 blev han født.

Små tårer har presset sig på. Ren lykke. Det er så vildt at være mor - Det er så vildt, at han allerede er 1 år. 

Nu sover den glade dreng.. Jeg tror det var tiltrængt efter en dag med knald på :o).

tirsdag den 11. september 2012

Det sidste barselsindlæg...

..Det bliver ikke til meget skriveri i de her dage.

I går var jeg til fysioterapeut. Og efter en del behandlinger og træning - træningen skal jeg blive ved med - så er mit bækken nu på plads. Jubii! Det er altså noget af en lettelse.. :o)

I dag har jeg så været ved lægen. Jeg er født i 1985 og er derfor lige med i den gruppe, som er tilbudt en gratis HPV-vaccine, som beskytter mod livmoderhalskræft. Så det første ud af 3 stik har jeg fået i dag. Jeg hader, hader, hader nåle.. Men lige den her synes jeg egentlig var ok.

Jeg har en liste med ting, som jeg gerne vil nå inden barslen er slut, og en eller anden idiot bliver ved med at skrive nye ting på listen hele tiden. Jeg er ved at være igennem den - med to hængepartier starter jeg på job i morgen. Jeg havde egentlig bestemt mig for at lave de sidste 10 ting i dag og så bare slappe af, men det har jeg faktisk slet ikke lyst til. Den sidste maskine vasketøj er sat over, alle vasketøjskurve er tomme. Der står stadig 2 ting, men de er tidskrævende og jeg gider ikke. Jeg gider heller ikke smide mig på sofaen og slappe af. I stedet vil jeg hente Oliver og kysse og kramme ham resten af dagen.

Jeg starter som sagt på job i morgen. Jeg glæder mig, jeg er mega spændt, men jeg har det også af helvede til. For helvede, hvor kommer jeg til at savne min trold! Der er sket så meget siden jeg fik bækkenløsning for 16½ måned siden, vi får jo nye varer hele tiden og derudover har vi også fået nyt IT system, så jeg kommer virkelig til at føle mig som en dør. Men det bliver godt, jeg skal bare lige i gang.

Beklager, det blev et mærkeligt indlæg.

Oliver fremviser alle sine sutter!

Oliver har fået en cykelhjelm. Den skulle lige prøves. Nøøøn nøøøn!

Og så stak han af. Men det er selvfølgelig smart nok at styrte rundt med sådan en hjelm på ;o)

Og så gå vi lige lidt.
Godmorgen! Oliver går tur med Bodil. Læg mærke til at forhjulet er faldet af og ligger i gangen.

Og her er lige et par billeder af min lille nevø, som jeg også har fået tiden til at gå med :o)

Johannes bliver puslet :o)
Johannes - med et noget andet sovehjerte end sin fætter.. :o)




torsdag den 6. september 2012

Ægte omsorg...

... Jeg bliver så glad og varm indeni, når jeg mærker at pædagogerne i Olivers vuggestue er oprigtige i deres omsorg. Den måde de går børnene i møde på, med store kram og smil. Jeg bliver sgu så glad!

Jeg har oplevet et par gange, at de har kysset Oliver på kinden, i panden eller hans fingre. Straks efter har de sagt noget i retningen af; "Hov, jeg har vist ikke fået spurgt om det er ok, at jeg gør det? For det er jo ikke alle forældre der bryder sig om det".

Hva? Det forstår jeg ikke. Det at de har lyst til at kysse og kramme mit barn, gør mig kun glad og tryg. Der skal ret meget til for, at man har lyst til at kysse et anden menneske, så alt hvad det fortæller mig er, at de yder en ægte omsorg for mit barn. At de kun vil ham godt. Og det gør mig glad og tryg.

Jeg husker tydeligt engang i februar, Nadia skrev et fantastisk indlæg om at holde af andres børn. På det tidspunkt var Oliver ikke engang 5 måneder og tanken om institution var skræmmende, hendes indlæg gav mig våde øjne og et håb om, at Oliver en dag skulle passes af en som hende, der bare ikke kan lade vær med at holde af andres børn.

Hvor heldig er jeg lige? For ikke at tale om hvor heldig Oliver er.. :o)

I går kravlede Oliver selv op i sofaen og så over på sofabordet. Hmm...


mandag den 3. september 2012

Åh, så træt...

Oliver er stadig vild med at gå i vuggestue, han er stadig ikke blevet ked af det, når vi har afleveret ham... Og nogen dage virker han faktisk ikke særlig interesseret i at komme med hjem igen. Hmmm...

Ej, det er jeg faktisk lettet over! Er så glad for, at han er glad! Og alt min bekymring omkring det er væk, ahh. Tænker dog stadig alt for meget over stort og småt der kan ske ham, og det hjælper altså ikke med alle de historier der er i medierne i disse dage. Jeg er dog ret sikker på, at han er endt et godt sted, jeg bliver ofte overrasket over hvor godt de har styr på børnene.. Og pædagogerne koncentrerer sig ikke kun om egen stue, de er virkelige dygtige - jeg har endnu ikke mødt en som ikke ved, at Oliver er Oliver. Og der er altså 5 stuer og 65 børn.

Vi blev ret hurtigt klar over, at rodet med lurene om dagen ikke handlede om, at han er klar til at nøjes med en enkelt. Han er simpelthen helt smadret, hvis han ikke får sovet to gange. De er heldigvis blevet rigtig gode til at putte ham tidligere end de gjorde i starten. Han er træt, men viser ikke store tegn på det, da alting er så spændende. Det gør det noget nemmere for os at få ham puttet om eftermiddagen. Det lykkes dog ikke altid i barnevognen...

Ronni havde egentlig opgivet at putte Oliver i fredags. I stedet ville de slappe af til lidt TV.

Jeg opgav i dag. Han ville ikke sove. Tænkte ideen med at falde lidt ned ved flimmeren var helt god.