Viser opslag med etiketten Mig-Moster. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Mig-Moster. Vis alle opslag

søndag den 22. september 2013

Oliver 2 år!

I fredags blev vores dejlige dreng hele 2 år!

Det er helt vildt så hurtigt det sidste år er gået, jeg forstår det næsten ikke... Når jeg læser fødselsberetningen, så føles det næsten som i går han blev født... Sådan da.. ;o).

Jeg har været på messe med mit arbejde fra søndag morgen til tirsdag aften, så onsdag var Oliver og jeg hjemme, han var til frisør og ellers hyggede vi bare, jeg har nemlig ferie nu. Torsdag blev Oliver afleveret, så jeg kunne gøre klar til fødselsdag, jeg fik bagt og bagt og bagt. Fredag var så den store dag - 2 år!

Oliver blev fejret med morgensang og gaver! Trods en forkølelse havde sneget sig ind i løbet af natten, så var humøret i top. Han er bare helt med på fødselsdagssang, det er for fedt! Især med instrumenterne. Og gaverne blev også pakket op - Det er noget anderledes end sidste år, hvor hverken sang eller gaver gav meget mening. Han var i vuggestue fra formiddag til efter middagslur, så der blev han også fejret og fik en rigtig god sangbog i gave. Det er faktisk rigtig fedt at kunne de samme sange som ham. Eller det der med at vide, hvad de synger når de er der. 

Oliver pakker den første gave op :o)
Nøøj, en bog!
Han fik flere gaver, da han kom hjem og så legede vi ellers bare lææænge. Især hans nye Cars biler og parkeringshuset blev leget med, heldigt når han nu fik det af os ;o).



Nøøøn!

Oliver venter tålmodigt på, at far har samlet "parkeringshuset".
Imens pakker vi gaven op fra farfar, farmor og Tonny. Den kom med posten, og det i sig selv var en stor oplevelse!
Den er så fed!
Så bliver der leget med parkeringshuset. I hele 2 timer sad han her og var helt optaget af legen :o)
Micki og Michael kom til aftensmad og hygge til store glæde for Oliver, som er helt fjollet med de to lege onkler.

Micki og Michael har købt sengetøj til Oliver. "Nøøøøj, biiiilen!", sagde han glad.


Lørdag havde vi så huset fuld af gæster om eftermiddagen, og fejrede både Oliver og Ronni (som fylder år på onsdag) Der blev pakket fantastiske gaver op, spist boller og lagkager, sunget fødselsdagssange og leget. Det var bare en rigtig dejlig eftermiddag, også selvom nattesøvnen ikke havde været for god og han var lidt pylret pga. forkølelsen.

Der var anhænger til scooteren - som Oliver kalder cyklen :o)
"Buuuum", siger Oliver. Bumle har han virkelig leget meget med i dag. Køkkenmaskinerne i baggrunden fik han også :o)
Lagkage er bare for lækkert! Og McQueen er med til bords.
Fætter Johannes kører lige en tur med Oliver.. :D
Det er simpelthen så sjovt at se, hvordan de nu kan lege lidt sammen :o) Man bliver så glad i låget.
Oliver er også meget begejstret!
Tante, Moster og Fætter
Johannes og jeg. Det er fedt at være moster! :o)
Oliver og Finn leger.
Mormor og Oliver leger.
Bedstefar og Lise :o). Læg lige mærke til de flotte kager, og da også de fine tallerkener.. ;o).
Det er sengetid, men det synes Oliver ikke. Han gemmer sig lige.. ;o).
I dag har vi bare slappet af, og byttet en enkelt gave - Oliver synes igen at det var fantastisk at være i butikken, det var lige før, at han ikke ville med hjem.. De har jo mega fede McQueen ting.

Jeg har også fri mandag og tirsdag, så Oliver og jeg skal bare råhygge - hvis han bare nyder det halvt så meget som mig, så skal det nok blive nogle gode dage :o)

torsdag den 7. marts 2013

Foråret er kommet!

Det er blevet forår (i hvert fald et par dage inden der kommer sne igen).

Jeg får sådan en trang til forandring, ny energi og der skal ske et eller andet!

Jeg er godt nok røvsyg, så jeg rejser altså ikke jorden rundt eller noget - Har bare solgt de sidste egetræsmøbler, haha.

Jeg har været træt af at se på dem længe, og allerede sidste år solgte jeg skænk og hylder. Skiftede hylderne ud med sorte og fik lagt film på de møggrimme vindueskarme, som blev sorte. Derudover malede jeg et gammelt hjørneskab (arvestykke) sort. Vi købte også en brugt stort flot hvid skænk.
Vi har to skriveborde stående i stuen, det ser træls ud, men jeg arbejder tit om aftenen og Ronni studerer jo - samt alt det løse man bruger tid på ved computere. De er ikke til at undvære. De er begge i massivt egetræ og det er vores spisebord samt stole også. Det passer bare slet ikke ind. Så jeg satte det til salg for 14 dage siden. Det bliver hentet på søndag - Og hvad skal vi så have i stedet?

Jamen, jeg ved det da virkelig ikke! Gerne 2 hvide skriveborde og et stort (200cm) langt sort spisebord med 6 stole til. Spisebordet må ikke være alt for sart, og jeg vil meget gerne undgå stål.

Jeg har forelsket mig i det her;

Hay Loop spisebord.
Men kan der stå 3 stole på hver side uden at benene kommer i vejen? Og kan man være så heldig at finde det på lagersalg?.. Inden jeg også får købt 6 stole, så kan jeg ikke undgå at bryde princippet om, at jeg må bruge hvad jeg har fået, for det jeg har solgt.

Jeg kan også godt lide det her;


Men det kan man tilsyneladende ikke se nogen steder, sådan rigtigt, før man køber det. Hvem fanden køber et spisebord uden at have set og følt rigtigt?

Min mor og hendes mand har et gammelt bord stående på loftet, så det låner vi lige til, at jeg ved hvad det er jeg vil.. ;o). Hvis du har et bud, så fortæl mig det endelig! :o)

Her er det solgte bord;


Jeg synes faktisk det er ret fint, når det står sådan her. Men træ er bare så sart, så der ligger altid en dug på, det er nok mest det at jeg har været træt af - Og så det faktum at det bare ikke passer ind med resten, som nu er sort og hvidt.

Herhjemme går det godt! Vi kom alle til Johannes' navngivningsfest i lørdags. Det var lidt overvældende for Oliver, som havde været hjemme i mere end 1 uge, at være sammen med så mange mennesker. Men det var en hyggelig dag :o).

Han nyder at være tilbage i vuggestuen. Han ændrer sig næsten helt, når han går rundt deroppe og snakker sit eget sprog. Bruger hele kroppen til at kommunikere med de andre børn. I morges mødte vi en pige fra mødregruppen og hende og Oliver fik sig en ordentlig sludder på gangen. Det var med armfagter og nikken, der manglede ikke noget! Det var så sødt.. :o).

Han har også fået flere tænder, lige nu er jeg faktisk i tvivl om hvor mange han har... 16, tror jeg?
Må vist lige tælle senere.. :o)

tirsdag den 1. januar 2013

Godt Nytår!

Så blev det år 2013! Vi havde en rigtig hyggelig aften hos min søster og svigerinde.

Både nevøen og Oliver var i godt humør, så det blev en afslappende, hyggelig aften med god mad og masser af grin.. :o)

Jeg er blevet så dårlig til at tage billeder, og en del af billederne fra i går viser hvorfor:

"Hit med det kamera!"
"Giv mig det nu, eller jeg bliver SÅ gal!"
Jeg har været heldig med de billeder her, han ser slet ikke sur ud - det var han! Han vil rigtig gerne pille ved linsen, og det er altså bare ikke særlig smart.

Vi fik dog taget lidt billeder alligevel, hvor ingen ser sure ud.. ;o)

Oliver og far tumler på Johannes' legegulv.
Moster og Oliver laver pandekager.
Oliver vil stadig gerne have det kamera.
Børnene sover og vi fandt Matador frem.
Klokken er næsten 24, vi har champagne og Karen (Wolf)s hjemmelavede kransekage klar.

Johannes var altså også hjemme, men han er desværre ikke kommet med på et eneste billede. Underligt taget i betragtning, at han først rigtig sov ved 23-tiden.. I må have nogle til gode. Han er blevet så stor, han pludrer og griner en masse - virkelig bare en rigtig skøn charmetrold! :o)

Vi sov derude, både fordi det er nemt men der er også lidt mere ro på end her i centrum, hvor vi selv bor. Oliver har været meget vågen i løbet af natten, han har haft noget hoste længe og det er blusset lidt op, så han vågner om natten og kan ikke rigtigt finde ro. Til gengæld vågnede han så først kl. 8.30, det er ret luksus for os.. ;o).

Vi håber, at I også kom godt ind i det nye år! Og ser frem til at dele det næste med jer.. :o)

I morgen vender jeg tilbage til min egen butik efter 2 forrygende måneder, hvor jeg har været udlånt. Det har været rigtig sjovt, vi har solgt en masse varer, pakket en masse gaver ind og jeg har fået hilst på en masse gamle kendinger, som stadig bor i området. 

lørdag den 25. august 2012

Det næststørste...

Er at blive moster! Det er jeg blevet til en lille lækker baby!!

Min søster ringede i onsdags ved 14-tiden og fortalte, at vandet var gået. Så da både Oliver og Ronni var hentet begyndte vi at pakke. Vi skulle nemlig passe hus og hund imens de var på sygehuset.

Det var lidt svært. At vide hvad der var i gang, og så må man ikke sige noget. Uha :o).

Der var voldsomt travlt på fødegangen i Randers, så min søster og Randi blev sendt til Skejby. De kørte ved 19-tiden og lidt efter ankom vi til deres hus.

Jeg havde sindssyg svært ved at falde i søvn den aften. Både hund og Oliver vågnede ved 2-tiden, og der var stadig ingen lyd fra de to kommende mødre. Lidt over 3 tikkede der en dejlig sms ind. Alt var gået godt. Jeg sov dejligt bagefter. Om morgenen afleverede jeg Oliver og Ronni, skulle lige ordne lidt og så kørte jeg til Skejby.

Her fik jeg set min dejlige nevø, Johannes. Født d. 23. august kl. 02.46. 3740g og 52 cm.

Han er ca. 9 timer gammel på billederne. Helt fantastisk dejlig, ik?







Han er en dygtig lille dreng - vil meget gerne spise og sover så dejligt.. :o).

Fredag besøgte vi dem også, både Oliver, Ronni og jeg. Der blev vist taget et par billeder med min søster og Randis kamera, så det må jeg lige have lånt :o).

I dag kom de så hjem, og vi er tilbage i vores lejlighed. Og selvom de har det lækreste hus, en dejlig hund og en have, så glæder jeg mig til at sove i min egen seng i nat.. :o).


søndag den 19. august 2012

Jeg er jo allerede moster...

Det er fredag og Ronni kommer syngende (Ja, den er god nok!) ind i stuen, hvor Oliver og jeg er: "I morgen er det Nillers* fødselsdag, hurra hurra hurra!". Hvorfor synger du det? Spørger jeg. "Han bliver født i morgen", svarer Ronni meget sikkert. "Jamen, der er jo også termin i morgen", siger jeg så. Ronni kigger lidt, smiler og siger så: "Det havde jeg faktisk ikke lige tænkt på".

Måske er der noget om det, tænker jeg.

Lørdag sidder vi sammen med nogle gode venner. Vi har spist noget fantastisk mad, spiller Bezzerwizzer og Hjerterfri. Vi er alle sammen enormt trætte, men humøret er højt. Faktisk skulle man tro, at der havde været et par flasker vin med i spil, det var der ikke.

Jeg får en sms fra min søster, der står bare: "Hej Moster!". Min puls går fra hyggerytme til max på ingen tid. Jeg jubler højlydt: "Jeg er blevet moster!!!". Ronni udbryder: "Jeg vidste det, jeg fik ret! Og klokken er kun 22.56!". Jeg skynder mig at ringe til min søster og spørger med stor begejstring: "Er jeg blevet moster?!?". Min søster virker lidt forvirret.. "Hvad mener du?" Spørger hun. "Jamen.... Du skrev jo: "Hej Moster!"...?" "Øøøhhh... Ja, og så sendte jeg dig et billede af Bella!". Bella er deres hund, som jeg selvfølgelig allerede er moster til. Efterfølgende skreg vi af grin. Min søster var overbevist om, at vi da måtte have drukket noget.. "Jeg havde sku da ringet, hvis du var blevet moster..." Nå ja ja, men altså...!

Der var så ikke noget billede i den besked jeg modtog. "Hej Moster!". Argh. Lidt skuffet.

Jeg fik dog billedet bagefter og her er så Mosters pige!

Bella putter i det kølige soveværelse. Pyh, det er varmt!

*Barnet skal formentlig ikke hedde Niller ;o). Men da Min søster og svigerinde i starten af graviditeten troede at de ventede en pige, så havde de allerede navnet klar. Navnet minder lidt om Niller, så da de fandt ud af at de ventede en dreng, så er han blevet kaldt det siden. Altså, som i Vi-ved-ikke-hvad-han-skal-hedde-endnu.

tirsdag den 31. juli 2012

Det var så den ferie..

.. Ja, så gik juli også og i morgen starter Ronni op igen efter sin sommerferie. Vi har haft en skøn måned, besøgt en masse familie, været sammen med venner og nydt det gode vejr (haha), når det har været her. Jeg er ikke til alt for meget varme, men jeg synes nu stadig den her sommer har været helt elendig. Havde ønsket mig nogle flere dage med et par og tyve grader + en let brise ;o). Hvor picnic i det fri havde været meget mere muligt.

Ronni skal starte i praktik i en børnehaveklasse, hvor han skal være i et halvt år. Han er spændt og glæder sig meget. Denne og næste uge skal han dog være i skolens SFO - da skolen jo slet ikke er startet endnu.. :o).

I søndags fik Oliver endnu en grandfætter, lille Mathias. En virkelig skøn og lækker "lille" dreng!
Der er mange fordele ved at bo tæt på sygehuset, så i går var min søster, Randi og jeg oppe og se barnet og hans forældre. Nårrhh.

Nu mangler vi "kun" Olivers fætter, som stadig vokser sig stor og stærk i sin mors mave, så er Hougaard-klanen blevet 4 små mennesker rigere på under 1 år.
Det er helt vildt - der er under 3 uger til termin nu. Jeg glæder mig som en tosse :o).

Og så lige lidt om Oliver:
Herhjemme har vi haft mange op og nedture med rugbrød. Det går rigtig godt lige nu, og han spiser gerne en halv til en hel skive til frokost - men kun med spegepølse.





Han spiser altså også selve rugbrødet ;o).

PSSSSST! Jeg tør næsten godt at skrive, at han nu sover IGENNEM! Det har han gjort de sidste 14 dage. Fra kl. 20-6.30 (sådan ca). Jeg hører ham nogen gange lige kort, så kan jeg høre, at han selv finder sutten og så bliver der igen ro. Hold nu fast, hvor er det luksus! Og så snakker vi ikke mere om det, jeg er så bange for at jinxe det.. ;o).

torsdag den 17. maj 2012

Se min smukke..

Svigerinde.. :o).

Og lige der i babyhulen ligger min lille nevø og bliver færdigbagt.
På den ene side må det godt se at blive august i en fart, så vi kan se hvad maven gemmer. På den anden side må august gerne holde sig væk... længe. Der skal Oliver nemlig starte i vuggestue (forhåbentlig).

Svigerinden og hendes kone kommer og spiser aftensmad i dag, det er jeg sikker på at nevøen glæder sig rigtig meget til - og det gør vi også :o).

søndag den 6. maj 2012

Rock'n Roll

.. Hej hej! Vi er her endnu.. ;o). Glemmer bare alt om bloggeri, når hverdagen bare spæner derud af!

Jeg har været ramt af lidt sygdom (av min mave), så vi har vist alle været lidt trætte.
Min mor havde fødselsdag i torsdags, jeg var heldigvis i stand til at deltage, og Oliver blev og sov hos sin mormor og Finn - Ronni og jeg fik indhentet søvn og i går og i dag har været med meget mere overskud og ingen sygdom.. Jubii.. :o).

Jeg har også fået "hilst" på min kommende nevø! Der var fest i min svigerindes mave, så jeg var så heldig at få et par spark.. Iih, det er nu så hyggeligt! Vi er så spændte på at hilse på ham til august.. :o).

Der sker rigtig meget med ham den lille Oliver.. Vi tror virkelig ikke det varer længe før han kravler, men indtil videre kommer han "bare" godt op på knæene og så "rocker" han derud af! Hvis han ligger på ryggen, så kan man være helt sikker på, at han "roller". Han skal nok blive til noget indenfor musikken.. ;o).


Og ja, det er altså ham, der roder! Han vælter "badekarret" med boldene.

tirsdag den 27. marts 2012

I søndags..

.. Var det min fødselsdag! :o)

Der blev stjålet en time af den, hmrf! Men ok, det betød at klokken sagde 8-noget, da Oliver vågnede.. Og selvom det er snyd og bedrag, så giver det bare meget mere energi end 7-noget.. ;o). Heldigvis var Olivers tænder brudt frem og han var igen sig selv uden gråd, gråd og gråd... Ahh! Skøn gave!

Morgenen var skøn. Ronni lavede dejlig morgenmad til mig, mums! Og solen skinnede fra en skyfri himmel, lige til at blive glad i låget af! Derefter tog jeg afsted til et lille lagersalg sammen med en fra min skønne mødregruppe (som havde taget en lækker bananmuffin med chokolade stykker i med til fødselsdags"barnet"!) - uden børn. Det var lige i nærheden, så jeg var hjemme igen efter nogle timer - med nogle lækre sager til Oliver (den forkælede unge!). Da jeg kom hjem fik jeg en skøn buket blomster med roser og liljer - mine dejlige drenge havde sørme også været på tur :o).

Er de ikke smukke? :o)

Om eftermiddagen havde vi min far og hans kæreste på besøg til boller og kage. Det var også bare rigtig hyggeligt!

Min kæreste er kæmpe Brøndby fan (og det er smittet), så der skal virkelig ske noget vildt for at fjernsynet ikke er tændt og tunet ind, når de er på banen.. Og det var de i søndags. Ronni er blevet helt overtroisk. Nu har Brøndby vundet 2 kampe i træk, og han er overbevist om, at det er Oliver gule og blå rangle, der har ændret den dårlige stime... Hmm.. Skal jeg være bekymret?

Ronni & Oliver ser fodbold.. ;o)
Inden Oliver blev puttet efter en rigtig skøn dag fik Ronni lige taget et par billeder, her er lige et enkelt:


Oliver & jeg.

Jeg kan ellers normalt ikke rigtigt se, at han overhovedet ligner mig.. Men jeg synes altså det her billede viser noget andet. Det ligner ret meget hinanden, det smil der - haha :o).

Og det var så den dag - En skøn en af slagsen! :o)

Idag har vi brugt dagen hos min søster og Randi. Randi havde bagt lækre gulerodsboller og jordbærtærte.. Mmmm. Der var også frisk ananas, som Oliver fik lov at smage og mums, det var et hit! :o). Det er så hyggeligt, at se dem bygge rede og forberede sig til Olivers fætter kommer til verden, det vækker en masse minder om den spændende tid, hvor man går og ruger ;o). Randi er så fin med den skønne mave, som rigtig begynder at vise sig nu.. Jeg må se om jeg kan få lov til at dele et billede på et tidspunkt.. :o).

torsdag den 9. februar 2012

Det kører!

Først og fremmest: JEG SKAL VÆRE MOSTER! Åååh, jeg er SÅ vildt meget oppe og køre over det :o). Min elskede søster og hendes hustru (som skal bære vidunderet i de første 9 måneder) venter en lille baby til august - Det er sku'da fantastisk!

Den lader vi stå lidt.. Bare lige der ovenfor... Aaaaahhhh... :o)

Idag har Oliver og jeg været i mødregruppe. Der var arrangeret babymassage.. Og selvom Oliver er blevet noget nemmere at have med at gøre, gider at ligge på maven bare lidt - så var jeg altså alligevel lidt nervøs for hvad han ville sige til det. Men han NØD det.. Ååh, hvor han snakkede og grinte. Det var først da han skulle om på maven og havde ligget der et godt stykke tid, at han blev lidt sur.. Så vente jeg ham om på ryggen og så snakkede han videre.. Selv i ansigtet synes han bare, at det var sjovt! Og hold op hvor blev han sulten og træt.

Glad og tilfreds!
Åhh, så træt!
Han fik en lille lur i mødregruppen og så kom Frederiks legekasse frem - fyldt med bolde! Og igen tænkte jeg... Ej, det gider Oliver i hvert fald ikke.. men hey, vi skulle da lige prøve... Og se engang!

Så er man her - Hmm, den blå der ser god ud!
Mmmm, mums!
Og en grøn! Og hov, nu er jeg næsten begravet i bolde ;o)
På vejen hjem faldt han i søvn, og så sov han 1½ time! Ronni og jeg nåede både i Rema (han plejer altid at vågne, når vi handler) og bagefter gik vi en lang tur... Det var ret så koldt!

Her til aften kom han i sit nye badekar (det "gamle" er blevet for kort), og det nød han også bare.. Han var faktisk i vandet længe og det var bare hyggeligt :o).

Øj, så dejligt at være i bad! Og med legetøj - Jubii!
Ellers bruger han rigtig meget tid på at trille om på siden.. Især når han skal sove.. Han taber sutten og bliver virkelig gnaven.. men det skal nok komme! Jeg blev lidt forskrækket, da han gjorde det i søvne den anden nat (Ja, dagen efter, at jeg havde skrevet her om vores dejlige nætter - Doh! Man må ikke jinxe det!). Han var virkelig urolig og vendte sig om på siden og blev så virkelig sur.. Og jeg anede ikke hvad han lavede udover, at han sov. Det var først dagen efter, hvor han blev ved, at det gik op for mig.. Jeg prøver at vise ham hvordan han skal ligge med benene, men det er ikke så let at forstå... endnu.. :o). Det er faktisk sjældent, at han triller fra mave til ryg selvom han sagtens kan.. Men det passer os fint, for ellers kunne vi nok slet ikke få ham til at ligge på den mave der.. :o)