onsdag den 30. maj 2012

Pinsen der gik..

Så gik den pinse, og hvor var det dejligt med en ekstra fridag sammen alle 3.. Især når søvn ikke er det, man får mest af for tiden, så er det bare ekstra nydelse.

I lørdags stod der Melodi Grand Prix på programmet, efter vi havde gået en tur langs Gudenåen med en sovende Oliver, som endelig fik lidt søvn i den hede. Melodi Grand Prix skal ses her i huset, ja selv kæresten er med på den.. ;o). Det tog dog de første 2 år at få ham overtalt til at se det. Vi ser det næsten altid med de gode venner fra min studietid. Og i år blev det også sådan, trods lidt misforståelser der endte med at 2 af dem allerede kom tirsdag for at se semifinale (men det var også hyggeligt!). Vi måtte dog undvære et par, som holdte barnedåb om søndagen - Tillykke med ham :o).

Det var en rigtig hyggelig aften, selvom Danmark ikke imponerede de øvrige lande! Vi nød nu alligevel noget lækkert frugt, en skøn lagkage og et par kolde øl.

Lørdag blev i øvrigt også dagen, hvor Oliver fik rugbrød og leverpostej for første gang. Blødt lidt op og så gik det faktisk bedre end forventet!

Leverpostej.. Mmm mums!
Søndag havde Ronni en bunke lektier han gerne ville have kigget på, så Oliver og jeg tog ud til tante Randi, da Oliver vågnede fra sin formiddagslur. Vi fik lidt frokost og Oliver fik hilst på Bella (min søster og Randis hund), det er første gang de ses efter Oliver har lært at kravle og det var så sjovt at se hvordan han fulgte hende - og omvendt!  Oliver fik en lille lur, imens Randi og jeg sludrede med benene i det lille badebassin, derefter blev det Olivers tur til at bade.


Han er en rigtig vandhund og nød at han kunne kravle rundt i bassinet. Han ville gerne ud i solen, så vi måtte flytte parasollen.

På græsset stak han hurtigt af.. Jeg lod ham, et par minutters sol skader nok ikke.. Og se lige hvem han skyndte sig over til:

Efter Bella selvfølgelig!
Brugte zoom på telefonen, så de er altså desværre ikke så gode.
Mandag tog vi i Doktorparken sammen med nogle gode venner. Madpakkerne og fodbolden blev pakket og så blev der ellers hygget. Oliver og jeg blev i skyggen (når han altså ikke stak af), imens de andre spillede lidt bold. Så spiste vi madpakker og sludrede. Der er lidt dyr i parken og Oliver var meget begejstret for påfuglen, som havde slået fjerene ud. Sikke store øjne han fik!

Næææ, en fin lille blomst!

Så stikker jeg af!

Ser mig ikke tilbage..... Jo, så alligevel.

Jubii, en der gider at hoppe, hoppe og hoppe!
Tirsdag startede dagen meget tidligt og Oliver var bare så sur og ked af det. Hele tiden. Jeg kunne godt se, at de kommende tænder havde rykket sig, og jeg måtte ikke røre. Jeg tog til træning imens Oliver sov en lang lur og jeg håbede at humøret ville være bedre derefter, men nej. Majbritt fik set, at hans gummer blødte lidt - endelig brød tænderne igennem! Selvom det var en lang dag, så var den længe ventet for hold op hvor har de drillet. Det er kun 2 af dem, så der mangler stadig en enkelt, der ligger og venter.

Han har faktisk sovet ganske fint i nat, han vågnede kun 2 gange og vi stod så op kl. 6 (prøvede dog ihærdigt at lokke ham til at sove videre, men nej).

Hurra for Pinse, tænder der ER brudt igennem og 7 timers nattesøvn kun afbrudt 2 gange.

Ekstra.

Jeg skrev ovenstående indlæg i morges, men fik det aldrig sendt da Oliver vågnede og jeg manglede et par billeder.

Derefter vendte han sig på puslebordet og jeg var der selvfølgelig, så jeg tænkte ingen fare ved det, han skulle bare lige have strømper på. Bang. Så slog han panden ind i radiatoren og hævede meget op (så jeg tror desværre, at han har arvet min trykallergi), han stoppede dog hurtigt med at græde igen og nu er der kun et lille rødt mærke at se.

Her til aften faldt han forover og slog sine nye 2 fortænder ned i gulvet. Det blødte bare helt vildt meget, puha.. :o(. Men man skal åbenbart ikke kigges på, når det ikke er de "rigtige" tænder. Efter panikken havde lagt sig og vi endelig fik lov til at kigge på tænderne, så det også ud som før faldet, bare med en masse blod. Altså, som om det ikke gjorde ondt nok i forvejen.. :o(. Det er lidt hårdt at tænke på, at de slår sig op mod 6.000 gange på de første 2 leveår.

Oliver med sit røde mærke lige mellem øjenbrynene. Han kan dog stadig smile.

fredag den 25. maj 2012

Man skulle have været fisk..

.. Vand, vand, vand. Det ville være rart hvis man kunne pjaske dagen lang i den her hede!

Oliver og jeg har været i svømmehal sammen med Majbritt og Ida (fra mødregruppen). Vi kørte efter deres eftermiddagslur (som de heldigvis puttede sig til ret tidligt). Inden vi havde set os om var der gået 4 timer og vi var hjemme igen - med meget trætte børn. Men hold op, hvor har de hygget sig. Den ene mere vild end den anden. Pjask pjask. Vi var både i varmtvandsbassinet, soppebassinet (som altså er lidt for dybt til at de kan sidde selv endnu) og et legebassin.

Og hold da op, hvor de snakker.. Med os og med hinanden, det er så sjovt at høre på.. :o). Oliver har fået en del nye lyde i dag, og han lyder mere eller mindre sådan her. Bare spørg min nabo, Birgitte, som kunne høre ham helt nede på gaden tidligere i dag.. ;o).

Køreturen hjem var lidt hård for dem, især Oliver der brød ud i gråd fordi han var blevet SÅ træt. Til sidst faldt han i søvn, og det var vist godt nok. Så måtte vi skubbe sengetiden lidt, men skidt med det - det har været en dejlig dag.. :o).

Og her er lidt billeder af de to banditter. De er taget efter svømmeturen, hvor de lige fik lidt mad inden turen hjem. Og man kan nærmest se hvordan de fortæller.

"Det var SÅ sjovt, mor!"
Majbritt forsøger at fange begges opmærksomhed på samme tid. Svært med trætte basser!
Ida fortæller om sin første tur i svømmehal.
"Er vi så færdige nu?" - Stadig med glimt i øjnene, selvom de er trætte.. :o)
Jep, dette billede er lige taget. Helt færdig Oliver, som ellers aldrig kan finde ro på maven (Hvorfor skulle man det, når man kan kravle?!) - Og han har endda smidt sut og vender den forkerte vej, hehe. En sms fra Majbritt har lige fortalt mig, at Ida ligger præcist lige sådan og sover lige nu. Måske de øver svømning?
 Vi takker for en dejlig dag.. :o).

torsdag den 24. maj 2012

Så blev Oliver målt og vejet..

.. Og sikke en stor dreng! 75 cm og 10,7 kg. Han mangler vist ingenting.. ;o).
Det var det sidste planlagte besøg af hende og en smule vemodigt, for vi har godt nok været glade for hende og den hjælp/støtte hun har givet da han var lille og skreg, skreg og SKREG. Tak til hende.
I dag skrev hun i Olivers bog; "Oliver er super dygtig på alle måder, både motorisk, mentalt og sprogligt. Klarer BOEL fint, god koncentration og opmærksomhed."

Som skrevet klarede han prøven lige efter bogen og alt var som det skulle være.. Skønt!.. :o).

I morges var min søster forbi.. Og her er lidt billeder af tandplejeren og hans patient.




Han så meget koncentreret ud, når jeg ikke tog billeder, så jeg tør ikke siger om der var huller.. ;o).

Skønne dage, lange nætter...

Så blev det sommer! Det nyder vi rigtig meget om dagen..
(Inden du tænker; bla bla bla og trykker videre, så se lige klippet i bunden af indlægget).

Der er skygge frem til middag på vores altan, så Oliver får sig en dejlig formiddagslur :o).
Det er værre om eftermiddagen, der er solen lige på og alle tiltag er bare ikke nok til at få temperaturen ned, så de sidste par dage er vi taget på tur, og så har Oliver fået en god plads i skyggen, når han sover.. Vi har rigtig hygget os!

I mandags havde vi besøg af mødregruppen, hyggeligt som altid. Efterfølgende gik nogen af os en tur med ungerne, Oliver fik sig en lur i barnevognen imens og vågnede først, da vi var på vej hjem. Han ville gerne op at sidde, men vi havde ikke nogen solhat, så han fik lov til at låne Albertes.. ;o).


I tirsdags var vi på tur med Maria og Frederik (fra mødregruppen), vi gik i Doktorparken med madpakker og tæpper. Det var blevet ret overskyet da vi gik hjemmefra, så der var ikke meget sol at hente imens de små sov.. Men skidt, det var varmt nok og de små hyggede sig.
Oliver i Doktorparken - I græsset for første gang.
I går tog Oliver og jeg op i min mors have. Hun var godt nok ikke hjemme, da vi kom.. Men så er det godt at man har nøgle til det hele + mormors barnevogn.

Lidt solcreme på arme og ansigt, så var vi klar til at kravle i græsset - i skyggen.

Tjuhej, hvor det går!
Så blev det tid til eftermiddagslur.
Min mor har drømt om dette siden hende og Finn købte deres hus. Det er en krog i det ene hjørne af haven, hvor der er skygge det meste af dagen grundet nogle højre træer. Da de flyttede ind sagde hun, at lige der skulle hendes kommende børnebørn stå i barnevognen og sove. Det skete så for første gang i går, og heldigvis nåede hun hjem og så det.. ;o).

Frisk efter sin lur. Jeg er pjattet med det her billede, elsker.. ELSKER de øjne.. :o).
Ja, nætterne er så af en helt anden slags. I mandags fandt han ud af at stille sig op i sengen. Så når han bliver puttet vil bare ikke sove. Han er mega træt, men så snart vi går så kalder han, kravler rundt i sengen og stiller sig op. Før tog det ingen tid, nu tager det evigheder. Han vågner 100 gange i løbet af natten, græder helt vildt, eller griner helt vildt.. Står op, kravler rundt.. Han får selvfølgelig mere væske pga. varmen. Og har også drukket noget mere mælk end han plejer.

Det er knapt 2 uger siden han lærte at kravle, han har lært at stille sig op nu her, det er mega varmt og der er 3 tænder på vej.. Det er jo ikke så underligt, at han er forvirret.. Men det er sku lidt hårdt at være mor og ikke få sin søvn.. Eller søvn i det hele taget.. ;o).

Se lige med her... Forestil dig at få ham her til at falde i søvn! Og tænd lige for lyden, jeg tør næsten love, at du smiler.. ;o).


I dag kl. 14 kommer vores sundhedsplejerske, det bliver rigtig spændende at høre hvad hun har at sige om Oliver. Og også at få ham målt og vejet! :o).

mandag den 21. maj 2012

Et friskt pust..

Den 1. maj var det 1 år siden, at jeg blev sygemeldt med bækkenløsning - jeg har altså gået hjemme i 1 år og 3 uger (puha..). Vi flyttede ind i den her lejlighed for et 1 år siden (om nogle dage), og jeg har sådan haft brug for lidt forandring.

Det startede med, at jeg satte den her til salg:


Jeg fik 1.800 kr. for den! Og så købte jeg den her (klik for at se billede). Den gav jeg 1.000 kr. for, den blev så godt nok hentet i Odense, så træk 200 kr. fra til diesel og vupti - 600 kr. tjent! Og jeg besluttede straks, at de penge skulle bruges til at pifte lidt op. Jeg er blevet så træt af træmøbler.

Jeg har arvet et gammelt hjørneskab, som Ronni altid har synes var frygteligt grimt. Indrømmet - det trængte til at blive malet, men heller ikke det kunne Ronni forestille sig ville blive særlig pænt. Han synes vi skulle smide det ud. Men nej. Det har været min mormor og morfars, det har været min mors og det har stået i mine barndomshjem. Slidt eller ej, smides ud skulle det ikke.

Før maling:
Bonusinfo: Det er min mor, der har malet det hvidt engang for maaaange år siden.
Jeg besluttede mig for sort. Selvom det eneste andet sort i lejligheden var Olivers stol.

Kameraet giver det et lidt brunligt skær, det er det ikke.
Det hjalp! Jeg er SÅ glad for det, det ser så flot ud nu. Selv Ronni måtte indrømme det :o).

Malingen har jeg fået af min søster og Randi, så udgifterne blev til en rigtig god pensel og noget sandpapir.

.. Da vi så vores lejlighed for første gang, udbrød jeg at det var de grimmeste vindueskarme jeg længe havde set. Og det var de virkelig. Jeg har rigtig mange pynteting i stål og de så altså grimme ud i de karme og kom slet ikke til sin ret. Nu har jeg så gloet på dem i 1 år, og nu skulle det være slut!

5 stk. vindueskarme i den her stil. Eeeej vel?
Denise gav mig (sidste år) en god idé til at pifte dem op. Så det har jeg endelig fået gjort. Jeg spurgte min søsters søde hustru om hun ikke kunne tænke sig at hjælpe. Hun er så rolig og har alt for meget tålmodighed - helt modsat mig. Det viste sig, at vi var et ret godt team!

Se lige:

Det lille vindue i køkkenet.
Olivers værelse.
Soveværelset.
Ja, det lille vindue i soveværelset, som i ser ovenfor, fik også en omgang folie. Gardinet der hang her før stod altid og klappede, når vinduet var åbent og der bare var lidt vind. Det lukket helt af for lyset og fungerer indtil videre helt perfekt. Også som "foto-væg".. ;o).

Så er der pludselig en del sort i lejligheden, og det hele hænger lidt bedre sammen. Det var en lidt dyrere udgift med karmene. Vi har brugt 6 ruller folie af 45 kr., men hva.. Det pyntede virkelig!

Derudover har vi skiftet nogle hylder ud i spisestuen. Jeg fik ikke taget billeder af det inden, så det giver ikke så meget mening at vise.

Nå, men alt dette for den nette sum af.... Nå ja! + 4 kr. på kontoen.. ;o).
Og det letter altså mærkeligt på humøret, at man nu kan se på noget nyt.. Forandring fryder.. :o).

Så har vi godt nok et par skriveborde og et spisebord, som slet ikke passer ind. Jeg må finde noget at sælge.. ;o).

søndag den 20. maj 2012

8 måneder..

.. Er der nogen, der vil trykke på pause knappen? Det går alt alt for stærkt nu!

Oliver er i dag 8 måneder, det er slet ikke til at forstå! Der sker så meget nyt hele tiden, og jeg begynder at forstå hvorfor, at man som forældre ikke lige kan huske hvornår barnet gjorde det og det. Så er det godt, ar vi har bloggen her til at hjælpe os lidt med det.

8 måneders status:

Aktiviteter: Oliver kravler derud af! Han tog sine første kravle"trin" d. 11. maj og siden da er han blevet ret god til det. Det går hurtigere og hurtigere, men hvis han skal i en helt anden retning, så drejer han stadig rundt nede på maven og så op igen. Hans små fine knæ er blevet lidt skramlede, og han har også fået nogle små mærker.

Han kan sagtens komme fra siddende stilling og over i kravlestilling, men han kan stadig ikke selv sætte sig op.

I går begyndte han pludseligt at rejse sig fra kravlestillingen, så "stod" han op på sine knæ og støttede op af noget, så slap han med den ene arm og nogen gange også den anden. Ronni og jeg får dårlige nerver.

Oliver forsøger at rejse sig op af sin Mormor og Finns TV-bord.
I dag har han et par gange rejst sig helt op, men han vælter ret hurtigt for han har slet ikke balancen til det, og han står ligesom helt oppe på tæerne - men mon ikke han også snart kommer efter det?

I dåbsgave fik han en gåvogn og den er han blevet helt tosset med, han vil så gerne gå med den, men det kan han altså ikke. Ronni eller jeg går med ham og den, og han synes det er så sjovt.

Oliver med sin gåvogn. Man kan desværre ikke se det, men han sidder på sine knæ.
Af legetøj så er det stadig boldene (som er kommet i et telt), hans gris og nøglerne der hitter. Der går vist lang tid før noget kan ændre på det. Vi kan også bruge lang tid på at bygge tårne, og så vælter han dem - grinende! :o).

Han synes, at det er sjovt når vi klapper og vinker, men han gør det ikke selv endnu. Han elsker når vi leger titte-bøh, han griner virkelig højt, især hvis grisen er med i legen. Han er begyndt at tage dynen op over hovedet, og så har han det største smil når han tager den væk igen.

Lyde: Han sludrer helt vildt og næsten hele tiden, men det er ikke rigtigt nogle lyde man kan skrive ned, det er mest bare en masse vrøvl, men det lyder super kært.. :o).

Tænder: Oliver fik sine første 2 tænder natten til min fødseldag (d. 25. marts). Og så fik han endnu en tand i onsdag. Og vi kan se tre mere der næsten er fremme. Vi har også haft en periode, hvor han ikke helt har været sig selv, men det er der jo ikke noget at sige til! Han er dog igen på toppen, så der går nok et par dage før de andre bryder frem.

Mad: Han får mere og mere af vores mad, men det bliver stadig blendet eller most groft med en gaffel, for han duer altså ikke helt til at tygge det endnu, og så får han det nærmest galt i halsen, det duer ikke..Men det skal nok komme! Han har i en periode ikke været så glad for mad, men det skyldes nok tænderne. De sidste par dage er han dog begyndt at spise godt igen.

Søvn: Oliver falder selv i søvn nu, han er rigtig god til det og siger intet. Han får sin godnatflaske og så får han en lille historie og/eller en sang, og så putter han sig selv. Det er så nemt, de dage hvor han ikke vender om på maven og kravler rundt ;o).

Søvnen i løbet af dagen har ikke ændret sig, bortset fra at han næsten aldrig sover mere end 2 lure nu, og det er helt fint, han er i godt humør indtil kl. 19.30, hvor han bliver puttet. Han får en flaske ved 5-tiden, og så sover vi oftest til omkring kl. 7.30.

Vægt & mål: Må vi vente med. Sundhedsplejersken kommer på torsdag, så vi venter spændt på hvad hun siger :o).

Oliver i sin mormors barnevogn.
I dag har vi fejret Finns fødselsdag. Vi har grillet (mums!). Oliver sad i læ for vind og skygge for solen i sin mormors barnevogn. Godt pakket ind og underholdt med legetøj og publikum (os andre).

... Hold op, hans hår gror stærkt!


torsdag den 17. maj 2012

Se min smukke..

Svigerinde.. :o).

Og lige der i babyhulen ligger min lille nevø og bliver færdigbagt.
På den ene side må det godt se at blive august i en fart, så vi kan se hvad maven gemmer. På den anden side må august gerne holde sig væk... længe. Der skal Oliver nemlig starte i vuggestue (forhåbentlig).

Svigerinden og hendes kone kommer og spiser aftensmad i dag, det er jeg sikker på at nevøen glæder sig rigtig meget til - og det gør vi også :o).

søndag den 13. maj 2012

At kravle og lidt blandet fra weekenden...

Det er slet slet ikke så nemt at kravle. Jeg humpede selv afsted på måsen, da jeg var baby og kravlede først meget meget senere. Oliver har forsøgt i et stykke tid. I fredags tog han 3 "trin" fra vores gang og ud på badeværelset, hvor jeg stod :o). Siden har han taget nogle meget små ture, men bøvlet lidt med at få koordineret arme og ben. I går aftes gik det pludselig meget bedre.. Og i dag går det bare derudaf!

Han er ret svært at få fanget på video, han stopper op så snart han ser mig med telefonen.. Altså! Men lidt er det blevet til, der går lige lidt før der sker noget.. :o). Nå ja, og så har han hikke samtidig, hehe.


I går var vi til fødselsdag hos min far og i dag har vi været til 85 års fødselsdag ved min morfar.
Han indledte med at sige, at han aldrig havde regnet med at blive 85 år - Jeg kender ingen mere stædig end min morfar, så det kommer altså ikke bag på mig eller nogen anden i familien! :o).

Her er "fødselsdagsbarnet", min søster, Oliver og Olivers grandfætter Simon.


Oliver fik sig en grandkusine d. 20. april - Hende skal I da også lige se!

Simon med sin lillesøster Rikke & Oliver
Og sådan gik den weekend. Alt for hurtigt! Jeg glæder mig vildt til at stå op i morgen og se hvordan det går med kravleriet.. ;o).

torsdag den 10. maj 2012

Er hun ikke smuk..?

Se lige.. Ahhh.

Det er da et fund!

Jeg kom til at sætte vores skænk til salg i mandags, der kom en mand i går og kiggede på den - og købte den. Jeg havde allerede udset mig denne. Så i dag kørte Ronni og jeg en tur til Odense, mens Oliver blev passet hos sin moster og tante. Og med hjem kom denne skønhed! :o)

Jeg mangler dog liiige at få den fyldt op, her roder altså lidt.

Jeg vidste, at det var en god investering med alle de bakker!
Nå ja, der står meget mere på spisebordet.

onsdag den 9. maj 2012

Hjemmehygge...

De fleste dage, synes jeg at vi render til alt muligt - og det er skønt! Tiden går stærkt og vi hygger os.. :o). Men nogen dage er det også bare rart at være hjemme og lave ingenting. Bare hygge. Dage som i dag.

Oliver i sit nye telt med bolde.
Olivers legehjørne (som fylder det halve af spisestuen).. :o)

Det ser jo ret fredfyldt ud.. Sandheden er dog, at der roder ret meget i resten af lejligheden. Jeg er kommet til at sætte vores skænk til salg, og der kommer en og kigger på den i dag. Så jeg har taget alt indholdet ud (som er ret meget.. Sådan er det når man er isenkræmmer). Lige nu sover Oliver, så jeg nyder en kop kaffe i fred og ro inden vi skal lege videre.. ;o).

søndag den 6. maj 2012

Rock'n Roll

.. Hej hej! Vi er her endnu.. ;o). Glemmer bare alt om bloggeri, når hverdagen bare spæner derud af!

Jeg har været ramt af lidt sygdom (av min mave), så vi har vist alle været lidt trætte.
Min mor havde fødselsdag i torsdags, jeg var heldigvis i stand til at deltage, og Oliver blev og sov hos sin mormor og Finn - Ronni og jeg fik indhentet søvn og i går og i dag har været med meget mere overskud og ingen sygdom.. Jubii.. :o).

Jeg har også fået "hilst" på min kommende nevø! Der var fest i min svigerindes mave, så jeg var så heldig at få et par spark.. Iih, det er nu så hyggeligt! Vi er så spændte på at hilse på ham til august.. :o).

Der sker rigtig meget med ham den lille Oliver.. Vi tror virkelig ikke det varer længe før han kravler, men indtil videre kommer han "bare" godt op på knæene og så "rocker" han derud af! Hvis han ligger på ryggen, så kan man være helt sikker på, at han "roller". Han skal nok blive til noget indenfor musikken.. ;o).


Og ja, det er altså ham, der roder! Han vælter "badekarret" med boldene.