Viser opslag med etiketten Nyerhvervelse. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Nyerhvervelse. Vis alle opslag

mandag den 25. marts 2013

Om fødselsdag og spisebord...

Jubii..! Det er min fødselsdag! :o)

Jeg er rigtig blevet forkælet med morgenmad, blomster og et hotelophold - Det er dælme ikke dårligt! :o). I går var min mor og Finn til spisning. Min nevø, søster og Randi skulle også have været her, men den bette er blevet syg, øv øv :o(. Vi havde simpelthen så meget flæskesteg, så vi inviterede også vores rigtig gode venner, selvom de også kommer i aften :o). Simpelthen så hyggeligt!

Oliver er stadig i topform, og han snakker virkelig meget hele tiden. Det nyeste medicin må virkelig have hjulpet på de ører, han er i hvert fald en helt anden dreng lige pludselig. Han har et kæmpe temperament, men det er lidt som om, at tålmodigheden er blevet en lille bette smule bedre. Det er vel klart nok, hvis man pludselig ikke har ondt mere - så er der nok mere overskud.

Han kan endnu ikke sige mor, men i lørdags sagde han Porper Pier (Postmand Per), haha. Lidt urimeligt ikke? Sku da ikke ligefrem Porper Pier der varter ham op. Han kan naturligvis sagtens sige far. Hmm, nå.  Det kommer nok.. Og som en veninde sagde, så er det med at nyde det indtil han råber mor hele tiden.. ;o)

Og så se lige bordet! Flot, ik? Jeg burde muligvis have taget billedet uden klapstolene, de pynter ikke rigtigt. Vi mangler stole... Nogen bud?? Og ikke noget med at foreslå Eames og andre alt for dyre ting, det duer ikke når man har et budget.. ;o)

Blomsten har jeg fået i dag af Oliver.. :o)

Der mangler lige 3 x Omaggio stager, så er den hjemme. Og andre stole.

tirsdag den 19. marts 2013

En af de dage, hvor tingene lykkes...

Det kan man godt kalde i dag!

Oliver vågnede "først" kl. 6.15, vi havde en hyggelig morgen. Formiddag var vi til frisør, det var ikke en succes! Han græd faktisk rigtig meget og ville slet ikke sidde i stolen (som ellers er en fin bil). Jeg sad med ham, men alligevel var han mega ked af det. Det gik alligevel, synes dog håret er lidt langt på toppen stadigvæk - men fin blev han :o). Bagefter fik han en kiks og så snart vi skulle ud af døren råbte han; Hej hej! Og så var alt i skønneste orden igen.


Nyklippet og i mormors hjemmestrik :)
Lidt efter vi kom hjem fik vi besøg af Majbritt og Ida, som vi spiste frokost med og legede en lille time inden puttetid. Ronni nåede lige ind af døren og så drog jeg og Maria til Hay lagersalg.


Vi skulle lige hente trailer og finde adressen, så da klokken var 14.15 stod vi der og var meget positivt overraskede over, at køen endnu ikke var længere. Der var ca. 50 foran os - jubii! Jeg kunne se Loop bordet ude fra, så jeg var ret optimistisk.


I køen var der god stemning, vi hyggede, havde voldsomt meget tøj på, og alligevel frøs vi. Det var så koldt at telefonen var gemt langt væk det meste af tiden, man tog ikke frivilligt sine vanter af!

Vi havde lidt malertæpper med i bilen, så vi kunne pakke et spisebord lidt ind på traileren. Det ene blev brugt flittigt!


Og se så lige her!
- Jeg glæder mig så meget til at få det på plads.. :o)


HAY Loop spisebord. 200 cm - sådan!
Da vi var 10 minutter hjemmefra begyndte det pludselig at sne ret kraftigt, men ellers har vi været heldige at det kun har drysset, hvor vi har været. Det må man sige også er ret heldigt!

Skøn dag! - Ja, bortset fra at foråret lader vente på sig!

torsdag den 10. maj 2012

Er hun ikke smuk..?

Se lige.. Ahhh.

Det er da et fund!

Jeg kom til at sætte vores skænk til salg i mandags, der kom en mand i går og kiggede på den - og købte den. Jeg havde allerede udset mig denne. Så i dag kørte Ronni og jeg en tur til Odense, mens Oliver blev passet hos sin moster og tante. Og med hjem kom denne skønhed! :o)

Jeg mangler dog liiige at få den fyldt op, her roder altså lidt.

Jeg vidste, at det var en god investering med alle de bakker!
Nå ja, der står meget mere på spisebordet.

lørdag den 14. april 2012

Selvfølgelig endte vi i soveværelset..

.. Det er lørdag aften. Oliver er puttet og vi har ingen planer..

Først så det sådan ud... 
Iiih, hvor vi hygger!
Meeeen, så endte vi i soveværelset.
Hængeparti? Det tror jeg da vist!
Jeg tilføjer lige, at billedet er taget efter vi er begyndt at rydde ud af reolen. Der ser altså ikke sådan her ud normalt, haha.

Reolen her har længe længe LÆNGE rodet alt for meget.
Ih, hvor jeg glæder mig til, at vi engang har hus.. Med loft, kælder, skur - et eller andet hvor man kan "gemme" skrammel. (U)Heldigvis har vi et stort soveværelse, som kan gemme på en del. Det + en studerende i hjemmet (= mange bøger, noter osv), så kommer det altså til at se sådan her ud, når man i 7-8 måneder ikke har ryddet ud i det.

Nå, men det gjorde vi så. Øl og vin fulgte med. Find Holger.

Det blev da bedre, men ikke noget at skrive hjem om (eller et blog-indlæg for den sags skyld).

Vi fik et gavekort til en klapvogn i dåbsgave. Det har vi brugt, og idag fik vi sat hjulene på og testet den... Jeg glæder mig til at trille med den, selv Ronni var begejstret, den kan bare alt det vi havde ønsket :o).

Hovedpersonen virkede også godt tilpas i sit nye køretøj. Han er dog lige vågnet, da billedet er taget.

torsdag den 29. marts 2012

At sove på eget værelse...

... Ja, så sov Oliver på sit eget værelse for første gang!

Han mosler virkelig meget, når han sover... Hans dyne bliver sparket af, ned, væk eller op.. Og det har altså bekymret mig lidt, når vi kom ind i soveværelset og han så lå med dynen over hovedet... Jeg vågner hver nat, når han mosler rundt og nogen gange går han næsten i panik, når han har moslet sig rundt i dynen... Så indtil der var en løsning på det, så har han altså sovet i soveværelset.. Selvom jeg har været vågen en milliard gange... mindst! ;o).

Så fandt jeg dem her:

Dyneholder
Der er 4 stk. i en pakke (for 28 kr.!) - En til hver hjørne af dynen.. Så klipser man den lige fast og sætter ringen rundt om tremmen.. Vupti! Jeg har dog kun sat dem fast nederst.. Så han kan sparke dynen af, men ikke op over hovedet. Det blev testet et par dage inden han kom på eget værelse.. Og det fungerer bare.. Faktisk så mosler han noget mindre.

(Edit: Dyneklemmerne kan købes her!)

Jeg forsøgte at tage et par puttebilleder igår, da han netop blev puttet på sit værelse for første gang.. Men altså.. Han forstod vist ikke rigtigt, at han skulle sove.. Han var helt oppe at køre og hvinede højt og bla bla bla..

Sovetid?.. Ahhhhh, det tror jeg ikke!
Men han faldt i søvn ret hurtigt og vågnede først kl. 2.. Så var han så vågen 1-2 gange i timen indtil kl. 7.. Øv. Han skulle bare have sutten og så faldt han i søvn med det samme. Fik kun mad 1 enkelt gang, som han plejer. Men jeg satser på, at det bare var en træls nat.. Det skal nok blive bedre...

(Snart... please!).

onsdag den 28. marts 2012

Altanhygge..

I en meget lang periode måtte vi gå rundt med barnevognen, når Oliver skulle sove.. Vi har ikke noget sted at stille den, og han ville kun sove i den (om dagen).. Vi prøvede at tage barnevognen med ud på vores meget lille altan, men nej.. Det lykkedes kun en enkelt gang at få ham til at sove der.

Man bliver altså rigtig træt, træt, træt når man har et barn der skal underholdes hele tiden, eller kræver at man vader rundt med ham.. Så jeg besluttede, at den lille laban ikke skulle holde mor her for nar! Den ene gang han faldt i søvn derude betød jo, at det kunne lade sig gøre! Men der var også utrolig meget stress på, når det var.. Barnevognen skulle først hentes op, skilles ad, møves ud, samles.. Og så først derefter kunne Oliver blive puttet. Og hvis ikke han faldt i søvn, så skulle det hele jo ind og ned igen.. Lige til at blive skør af!

Så vi købte en meget billig brugt Emmaljunga barnevogn til altanen. Den er virkelig fin! Den er falmet i betrækket, men fejler ellers intet.. Stellet er helt uden rust. Så til en altan er den mere end de 600 kr. vi gav værd! Der fulgte endda insektnet og regnslag med. Vi måtte ud og købe en sele til den, og så havde vi 2 stk. bamser til at hænge op (som jeg fik gratis med en forsendelse af andre baby-ting for lang lang tid siden). Så blev den jo helt hyggelig!


Og efter lidt tilvænning og nogen gange også lidt brok, så sover han der! Det bliver dog lidt varmt om eftermiddagen, når solen er på - så vi måtte også ud og finde en lille parasol.. Min mor lavede lidt "field research" og så fandt hun den bredeste og billigste på nettet - sådan! :o).

Men se ham lige..


Det ser da vældig hyggeligt ud.. :o).

Og nu kan jeg rent faktisk få slappet lidt af, mad i maven.. Smide en vask i maskinen... Nå ja.. Oftest kun 40 minutter af gangen, men de bliver nydt! :o).

I nat skal han for første gang sove på sit eget værelse... Uha, det bliver lidt spændende!

torsdag den 29. december 2011

Så meget for så lidt!

.. Ja ja, mor her har shoppet! ;o)

Men det er selvfølgelig Oliver der er blevet forkælet.. Og det var virkelig billigt ( -70 %)!
Her er 16 stk. tøj for 644 kr... Og ja, det er inkl. fragt!

Mit kup!

2 x bukser
2 x langærmede skjorter
1 x polo T-Shirt
1 x T-Shirt
2 x langærmet body
1 x hættetrøje
6 x langærmet T-Shirt
1 x langærmet polo

Skynd dig ind på POMPdeLUX, hvis du skal nå at have lidt med :o)

Oliver er blevet vaccineret idag. Det første stik tog han pænt, han reagerede faktisk ikke på det.. Men det næste stik brød han sig ikke om! Han blev dog hurtigt god igen. Han har ikke fået feber eller noget, så vi håber han slipper.. Han er dog lidt pylret, men det er meget normalt på den her tid af døgnet.. I får da lige et billede af charmetrolden :o)

Oliver har lige været i bad og venter på at få mad og blive friseret - Det kan lige gå, når man ligger og ser lidt TV ;o)

fredag den 2. september 2011

Vente, vente, vente...

.. Det værste ved at være helt klar, er altså at der kun er ventetid tilbage.. ;o)

Kæresten er, efter 1 måneds ferie, startet på uddannelse igår. August er gået så stærkt, det har været dejligt at have ham herhjemme hos mig! Nu har jeg også rendt rundt her i 4 måneder og det er altså bare ikke særlig spændende, når man bare er mig.. ;o).

- Så hvis du har en god idé til et projekt jeg kan gå igang med, så hold dig ikke tilbage, hehe :o)

Mangler dog faktisk stadig at få lavet barnevognskæden, men alle materialerne er klar, så det er jo ikke noget der tager flere dage.. (Og slet ikke ca. 12 dage......).

Ellers må jeg bruge den sidste tid som gravid i godt selskab - En mor date i næste uge, besøg af gode veninder, Søs & Randi har været og spise her idag.. Og ja, kæresten er jo da også hjemme i løbet af dagen ;o). Det der med svømmehallen er nu heller ikke så tosset, vi har været afsted 3 gange nu, og det er bare dejligt!

Her er lige lidt billeder af det nærmest færdige børneværelse :o)

Puslepladsen med den fine uro :o)

Er simpelthen helt vild med den lampe, hehe.


Reol til legetøj osv. Den skal nok blive fyldt op ;o).



Close up af grebene på skufferne i reolen. Vi kom til at skifte de originale hvide ud med 2 elefanter ;o).


 Er vild med den tykke sengeformindsker, som bare gør sengen mere hyggelig. Han skal naturligvis sove i vuggen til at starte med. Vi har selv sat badeænder i lampen over sengen. Man kan nemt skifte motivet ud, som passer med en A4 side, så på sigt kan den lille fyr selv tegne motiver til sin lampe :o).


Ja, lidt Peter Plys har der sneget sig ind ;o). 
En meget tom vindueskarm, nogen idéer?