lørdag den 11. februar 2012

..Tante R*v...

Da jeg ventede Oliver, så jeg den fineste uro hos en veninde.. Hendes svigermor havde hæklet den, og jeg var grøn af misundelse! Måtte bare eje noget i den stil til mit kommende barn.. Så jeg gik igang med at lede efter opskrifter på hæklede dyr her på nettet. Jeg fandt "Hæklede dyr af Maja Hansen" (Se Majas blog) og så bestilte jeg bogen. Bagefter måtte jeg så have fat i min mor... For jeg kunne altså ikke selv hækle.. ;o). Min mor sagde, at hun da godt kunne finde ud af det, men hun var ikke sådan specielt godt til det.. Se lige resultatet, hvis du ikke allerede har set den. Jeg skulle egentlig have hjulpet med at lave den, men jeg nåede kun at hækle 1½ dyr før jeg havde ustyrligt meget væske i kroppen, så min mor måtte lave resten selv.. Heldigvis for den er bare SÅ fed! Og Oliver elsker den! Den er lavet så hvert dyr kan tages ned, og det nyder vi nu, hvor han så kan lege med et dyr imens vi pusler, hygger og pludrer på puslebordet.

I september udgav Maja Hansen en ny bog - Flere hæklede dyr. Og den købte vi så og gav min mor i julegave, fra Oliver selvfølgelig.. ;o). Min mor er igang med at lave flere uroer til et par i familien, så hun begyndte på nogen af de nye dyr, men de er altså noget større end dyrene i den første bog! Ærgerligt.. Så måtte Oliver jo have et af de dyr, som hun havde hæklet færdig ;o).

I bogen hedder den Randi Ræv (min svigerinde hedder Randi). Da min kæreste hører det, så siger han straks.. Randi Røv (......).
Nå, men jeg fortæller så min søster, at Oliver har fået den her ræv, og at vi kalder den for Tante Randi... Og min søster siger.. Randi Røv! (... Altså..). Og igår kom jeg så selv til at sige til Oliver: "Seeee! Her er tante Røv!". Og her er hun altså.. Fin, ik?

Den fine (Tante) Randi Ræv, som min mor har hæklet.
Og Oliver er glad for sin "Tante Randi" :o)
Mys!
Idag har han faktisk trillet fra ryg til mave for første gange.. Han lå der lidt og så trillede han tilbage igen.. Bagefter blev han skide sur, så jeg ved ikke helt hvor bevidst det var, men han har forsøgt i flere dage - så synes jo egentlig han burde være glad. Skøre barn.. ;o).

Bamsen kan sige: "Giv mig et knus!". Jeg lagde den ned ved siden af Oliver og så vupti, han hapsede den og så fik den både kram og kys... Mmmm.. ;o).

6 kommentarer:

  1. Hej Lea, jeg har givet dig en blog-award. Tjek den ud på min blog :)

    SvarSlet
  2. Hvor er ræven og din søn bare søde :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Iiih, tak! Og hvor er det spændende med den lille dreng du bærer inde i hulen.. :o)

      Slet
  3. sikke en skøn charmetrold du har!

    Tak for kigget!
    Kig forbi min giveaway http://bykirsti.blogspot.com/p/giveaways.html

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak skal du have! :o)

      Jeg kigger straks forbi!

      Slet