Pinsen der gik..

Så gik den pinse, og hvor var det dejligt med en ekstra fridag sammen alle 3.. Især når søvn ikke er det, man får mest af for tiden, så er det bare ekstra nydelse.

I lørdags stod der Melodi Grand Prix på programmet, efter vi havde gået en tur langs Gudenåen med en sovende Oliver, som endelig fik lidt søvn i den hede. Melodi Grand Prix skal ses her i huset, ja selv kæresten er med på den.. ;o). Det tog dog de første 2 år at få ham overtalt til at se det. Vi ser det næsten altid med de gode venner fra min studietid. Og i år blev det også sådan, trods lidt misforståelser der endte med at 2 af dem allerede kom tirsdag for at se semifinale (men det var også hyggeligt!). Vi måtte dog undvære et par, som holdte barnedåb om søndagen - Tillykke med ham :o).

Det var en rigtig hyggelig aften, selvom Danmark ikke imponerede de øvrige lande! Vi nød nu alligevel noget lækkert frugt, en skøn lagkage og et par kolde øl.

Lørdag blev i øvrigt også dagen, hvor Oliver fik rugbrød og leverpostej for første gang. Blødt lidt op og så gik det faktisk bedre end forventet!

Leverpostej.. Mmm mums!

Søndag havde Ronni en bunke lektier han gerne ville have kigget på, så Oliver og jeg tog ud til tante Randi, da Oliver vågnede fra sin formiddagslur. Vi fik lidt frokost og Oliver fik hilst på Bella (min søster og Randis hund), det er første gang de ses efter Oliver har lært at kravle og det var så sjovt at se hvordan han fulgte hende - og omvendt!  Oliver fik en lille lur, imens Randi og jeg sludrede med benene i det lille badebassin, derefter blev det Olivers tur til at bade.

Han er en rigtig vandhund og nød at han kunne kravle rundt i bassinet. Han ville gerne ud i solen, så vi måtte flytte parasollen.

På græsset stak han hurtigt af.. Jeg lod ham, et par minutters sol skader nok ikke.. Og se lige hvem han skyndte sig over til:

Efter Bella selvfølgelig!

Brugte zoom på telefonen, så de er altså desværre ikke så gode.

Mandag tog vi i Doktorparken sammen med nogle gode venner. Madpakkerne og fodbolden blev pakket og så blev der ellers hygget. Oliver og jeg blev i skyggen (når han altså ikke stak af), imens de andre spillede lidt bold. Så spiste vi madpakker og sludrede. Der er lidt dyr i parken og Oliver var meget begejstret for påfuglen, som havde slået fjerene ud. Sikke store øjne han fik!

Næææ, en fin lille blomst!

Så stikker jeg af!

Ser mig ikke tilbage..... Jo, så alligevel.

Jubii, en der gider at hoppe, hoppe og hoppe!

Tirsdag startede dagen meget tidligt og Oliver var bare så sur og ked af det. Hele tiden. Jeg kunne godt se, at de kommende tænder havde rykket sig, og jeg måtte ikke røre. Jeg tog til træning imens Oliver sov en lang lur og jeg håbede at humøret ville være bedre derefter, men nej. Majbritt fik set, at hans gummer blødte lidt - endelig brød tænderne igennem! Selvom det var en lang dag, så var den længe ventet for hold op hvor har de drillet. Det er kun 2 af dem, så der mangler stadig en enkelt, der ligger og venter.

Han har faktisk sovet ganske fint i nat, han vågnede kun 2 gange og vi stod så op kl. 6 (prøvede dog ihærdigt at lokke ham til at sove videre, men nej).

Hurra for Pinse, tænder der ER brudt igennem og 7 timers nattesøvn kun afbrudt 2 gange.

Ekstra.

Jeg skrev ovenstående indlæg i morges, men fik det aldrig sendt da Oliver vågnede og jeg manglede et par billeder.

Derefter vendte han sig på puslebordet og jeg var der selvfølgelig, så jeg tænkte ingen fare ved det, han skulle bare lige have strømper på. Bang. Så slog han panden ind i radiatoren og hævede meget op (så jeg tror desværre, at han har arvet min trykallergi), han stoppede dog hurtigt med at græde igen og nu er der kun et lille rødt mærke at se.

Her til aften faldt han forover og slog sine nye 2 fortænder ned i gulvet. Det blødte bare helt vildt meget, puha.. :o(. Men man skal åbenbart ikke kigges på, når det ikke er de "rigtige" tænder. Efter panikken havde lagt sig og vi endelig fik lov til at kigge på tænderne, så det også ud som før faldet, bare med en masse blod. Altså, som om det ikke gjorde ondt nok i forvejen.. :o(. Det er lidt hårdt at tænke på, at de slår sig op mod 6.000 gange på de første 2 leveår.

Oliver med sit røde mærke lige mellem øjenbrynene. Han kan dog stadig smile.