mandag den 19. december 2011

Den store dreng!

.. Blev idag målt og vejet af sundhedsplejersken. På 3 uger er han vokset 3 cm og er nu hele 65 cm! Han vejer 7,3 kg.. Hold da op, nu varer det ikke længe før han har fordoblet fødselsvægten (3970 g).

Ellers har hun skrevet i Olivers fine bog, at han er en rigtig dygtig dreng som pludrer højt og varieret (det tør siges!). Han bliver stadig overtræt og overstimuleret, men er ellers en glad og aktiv dreng. Og ja, det kunne jeg vist ikke sige bedre selv.. :o).

Oliver.. Med ret så store øjne!

  
Hold nu op, mor.. Dumme blitz!





Imorgen skal vi lege med Olivers moster. Da han blev født fik han en fin gave af sin moster og Tante. Sådan en ramme, hvor der er plads til et billede, fodaftryk og håndaftryk. Vi skal have lavet aftrykkene imorgen (hvor han er præcist 3 måneder), jeg er ret spændt på om det kan lade sig gøre.. ;o).

Sådan ser den fine ramme ud uden indhold, jeg håber at jeg, om et par dage, kan vise den med indhold :o)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar