Oliver er faldet i vuggestuen i dag. De siger, at hudafskrabningerne ser værre ud end selve faldet og at han hurtigt stoppede med at græde.
Det måtte jo ske, men jeg synes alligevel det er en underlig følelse, at jeg ikke var der til at trøste.
Mon man nogensinde vænner sig til det?
Årh nej, lille pus! Giv ham en stor krammer fra mig! <3
SvarSletDet skal jeg gøre! Han sover heldigvis ligeså tungt, som han plejer - så jeg tror næsten han har glemt alt om det igen.
SletKram til den lille mand! Vi glæder os vildt meget til i morgen 33
SvarSletTak! Vi glæder os også meget - jubiii :o)
SletKram til den lille mand! Vi glæder os vildt meget til i morgen 33
SvarSletKram til den lille mand! Vi glæder os vildt meget til i morgen 33
SvarSletPust pust fra tante... Bette stakkel. - og ja, det må være træls ikke at have været der. Kan ligefrem mærke i mave hvordan det må føles :'-(
SvarSletTak søde tante!
SletLige præcis! Synes faktisk det er lidt svært - jeg prøver i stedet at glæde mig over, at det er koldt og han har haft flyverdragt på, ellers havde det nok set ligesådan ud på arme og ben, men der er ikke en skramme.