fredag den 23. november 2012

Av...

Oliver er faldet i vuggestuen i dag. De siger, at hudafskrabningerne ser værre ud end selve faldet og at han hurtigt stoppede med at græde.

Det måtte jo ske, men jeg synes alligevel det er en underlig følelse, at jeg ikke var der til at trøste.
Mon man nogensinde vænner sig til det?





8 kommentarer:

  1. Årh nej, lille pus! Giv ham en stor krammer fra mig! <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Det skal jeg gøre! Han sover heldigvis ligeså tungt, som han plejer - så jeg tror næsten han har glemt alt om det igen.

      Slet
  2. Kram til den lille mand! Vi glæder os vildt meget til i morgen 33

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak! Vi glæder os også meget - jubiii :o)

      Slet
  3. Kram til den lille mand! Vi glæder os vildt meget til i morgen 33

    SvarSlet
  4. Kram til den lille mand! Vi glæder os vildt meget til i morgen 33

    SvarSlet
  5. Pust pust fra tante... Bette stakkel. - og ja, det må være træls ikke at have været der. Kan ligefrem mærke i mave hvordan det må føles :'-(

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak søde tante!
      Lige præcis! Synes faktisk det er lidt svært - jeg prøver i stedet at glæde mig over, at det er koldt og han har haft flyverdragt på, ellers havde det nok set ligesådan ud på arme og ben, men der er ikke en skramme.

      Slet