mandag den 26. marts 2012

Den dårlige blogger...

Jamen... Undskyldningerne er mange.. Men jeg ved altså ikke hvor tiden bliver af?!
Igår (på min fødselsdag) røg der jo en time.. Bare sådan vupti!.. Og sådan synes jeg faktisk mange timer forsvinder lige nu.. ;o).

Jeg vil starte med at opdatere lidt om Oliver:

Han blev 6 måneder d. 20. marts og er nu helt præcist 26 uger og 6 dage. På onsdag er det 2 uger siden, at han pludselig opførte sig mærkeligt. Ih, hvor var han pylret.. Vi var i mødregruppe, men intet andet end mor duede.. Han ville ikke ligge på gulvet med de andre børn - hmm. Det var han ellers lige blevet så tryg ved. Torsdag havde jeg ham med i træningscenter og det var heller ikke et hit! Instruktøren var dog sød til at tage ham lidt, så lidt fik jeg da trænet! Jeg tog hjem og begyndte at tælle uger fra termin.. Jo 26 uger.. Og sikke en tiger vi fik på besøg! På samme måde opførte han sig til og med mandag. Og så blev han jo så 6 måneder d. 20. marts.. Og så fik vi ellers glade, smilende, frække Oliver tilbage! Åhh, hvor dejligt! Pludselig ville han gerne ligge på maven, han møvede sig rundt i cirkler.. Triller både fra ryg til mave og fra mave til ryg. Han bakker lidt, men det er mest i forsøg på at komme frem.. Han strækker armene og ligger benene ned.. Eller løfter måsen og ligger hovedet ned... Jo jo, det skal nok komme! Men ja, alt sammen efter 6 dage med en tiger i huset - det er helt vildt! :o)

Her er han ved at bakke på sin 6 måneders dag.. ;o)
Han er begyndt at lave "mavebøjninger" for at komme op at sidde. Så nu er han altså kommet i sele i barnevognen! Han er faktisk ret god til det, så det er bare et spørgsmål om tid før han fanger, at han bare skal hive sig op ved at sætter hænderne i siderne på barnevognen.. Hmm, store dreng!

Her ser I lidt møfferi (kameraet distraherer ham dog, han ændrer en del adfærd, når han ser det):



Han elsker at sidde, men sidder ikke helt stabilt endnu. Vi øver det ikke meget, men han får lov når han ikke rigtig gider andet.. ;o). Han er jo stadig en vildbasse, der skal virkelig ske noget HELE tiden! Så selv i højstolen hopper han rundt.. Og ja, grød/mos osv. gider han altså ikke rigtigt.. Det er altså for kedeligt at sidde stille og vente på den ske der! (Nogen gode råd?! - De modtages gerne!). Tilgengæld synes han, at det er mægtig skægt at drikke vand af kop.. Også selvom det meste ryger ved siden af.. ;o).

Han er vild med musik! Der skal helst være musik hele tiden, han smiler og griner til anlægget.. Og nå ja, fjernbetjeningen til anlægget er altså også virkelig et hit!

Han har længe ikke villet sove indenfor om dagen, kun hans barnevogn duer.. Og vi har ikke et sted at stille den, da vores baggård er meget åben og heller ikke sådan lige til at komme om til. Så vi har vadet rundt og rundt med ham 3 gange om dagen.. (Så er man alligevel lidt glad for at drengen oftest kun sover 40 minutter af gangen..).. ;o). Det bliver dog til nogle rigtig flotte ture!

Gåtur ved Gudenåen. Tænk sig.. 15-20 minutters gåtur fra midtbyen (hvor vi bor) - Stille og smukt!
Imens sover Oliver :o)
Nu har vi så købt en brugt billig billig barnevogn (ældre Emmaljunga, som er virkelig fin) til altanen, den kan lige stå der og man kan køre den 15-20 cm frem og tilbage, og jo.. Han sover sku! Dejligt.. Så kan man også nå lidt herhjemme imens der er ro :o). Det bliver dog stadig til en del gåture, når vejret er til det :o).

I fredags begyndte han at nyse helt vildt og virkede småforkølet.. Lørdag var det helt slemt og han var ekstremt pylret! Til sidst tænkte jeg, at noget måtte være galt.. Og så fandt vi 2 fortænder på vej i undermunden.. Hold op, hvor må det have gjort ondt.. Han var i hvert fald meget ulykkelig! Heldigvis var det hele overstået igen søndag morgen (igår - min fødselsdag), nu er han igen en glad og skør dreng! :o). Jeg har desværre ikke fået lov at tage billeder af tænderne, som lige er brudt igennem gummerne.. :o).

Nu vil jeg slutte denne smøre, men jeg lover at jeg nok skal få opdateret noget oftere.. Det er da lidt nemmere end sådan en stil her af gangen.. ;o).

2 kommentarer:

  1. ...og sikke nogle fine bisser....mormor har tjekket dem.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jaaa, de er så fine!.. Du skulle se ham spise den ananas der, han kunne jo pludselig bide stykker af.. ;o).

      Slet