Lidt om fordomme...

Ronni og jeg hører dem alt for tit.

Er det ikke trist at bo i byen? I kommer jo aldrig ud i naturen. (Her er ikke noget spørgsmålstegn, folk spørger ikke, de konstaterer for dem selv). Byen er ikke et sted for børn. Hvad med Oliver, er det ikke synd, at han ikke kommer ud at lege? Er det ikke irriterende at bo så tæt med andre mennesker? Osv. osv.

Ved I hvad?

Der er masser at lave i byen! Vi har to store parker, som ligger mindre end 10 minutters gang herfra. Den ene kan man se på fugle, fodre ænder, gynge, klatre og meget mere i.

Den anden er ujævn og bliver garanteret god at kælke i, når Oliver er klar på det. Der er også stor legeplads og fodboldbane.

Vi har Gudenåen (det burde være argument nok).

I Olivers vuggestue har de et meget stort udendørsareal. De er ude 2 gange om dagen hver dag.

Vi har også Randers Regnskov 1,5 km fra vores bopæl. Jamen, Lea.. Det er jo ikke udendørs.
Jo, nu er det! I sommers åbnede de DanmarksParken. DanmarksParken er et kæmpe areal med legepladser, bondegård og en masse dyr. Der er blandt andet kaniner, køer, grise og geder. Der er også pladser til at spise sin madpakke i det fri. Og så ligger det i øvrigt lige ned til den smukke Gudenå. Vi har været der (igen) i dag. Og det bliver sjovere og sjovere for hver gang, det er fedt at se hvordan Oliver får mere og mere ud af det.. :o)

Jeg tror da faktisk nok, at han overlever.

P.S. Er det skørt at føle sig mere tryg i byen, netop fordi man bor så tæt? Når det er sagt, så vil vi gerne alt det der hus og have en gang... Men bylivet passer os perfekt, som det er nu! :o)
- Og hey! Vi slipper for at slå græs, klippe hæk og rydde sne.

Totalt skægt på "bondegården"

Sød gris.

En meget optaget Oliver.