torsdag den 27. december 2012

Alle de gaver...

Den 27. december er lig med store byttedag i min branche.
- Hold nu, hvor har vi byttet mange ting i dag.

Herhjemme har vi ikke en eneste gave, som skal byttes - Dejligt! :o)

Oliver er igen i år blevet forkælet helt vildt! Nøj, hvor har han fået mange pakker.

Han har blandt andet fået den lækreste flyverdragt. Det er en Friends flyverdragt, som har vundet en test i søndagsavisen. Vi havde egentlig en anden til ham, men den var åbenbart ikke særlig god, i hvert fald kunne Oliver nærmest ikke ånde i den, så når han havde tøffet rundt lidt blev han helt våd og svedig.

Vi kom derfor til at tage forskud på glæderne, og Oliver har altså nydt flyverdragten hele december.

Oliver på besøg hos mormor og Finn - som har sjovt udendørs legetøj!
Det er ikke for sjov, at flyverdragten har vundet testen.

Oliver er, som jeg ofte før har fortalt, meget varm og når han så er aktiv, så bliver han virkelig varm.
I flyverdragten her bliver han ikke opkogt og våd på huden, den er dejlig åndbar.

Nej nej, indlægget er ikke sponsoreret - vi er bare yderst tilfredse med den!

4 kommentarer:

  1. Hvor er det bare dejligt at høre, at en billig flyverdragt har klaret jobbet så godt!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg burde nok have tilføjet en pris til indlægget. Den koster 649 kr., så jeg synes ikke den er sådan rigtig billig.. ;o). Men en ganske ok pris for en flyverdragt, som er SÅ lækker.. :o)

      Slet
    2. Hold da op! Det er da dyrt - den havde jeg ikke set komme. Jeg købte en ny flyverdragt (stadig med mærker på) fra MOLO fra sidste år til 500 kr.!

      Slet
    3. Hehe, nej.. Det tænkte jeg også lige, da jeg så din kommentar. Jeg ville selv have troet, at den var billige bare pga. mærket. De har en "baby"-model som går til str. 86 - den koster 349 kr. Men det her er altså modellen til lidt større små børn.

      Jeg synes egentlig heller ikke det er dyrt, nu hvor jeg ved hvor lækker den er - inden dag syntes jeg altså at 650 kr. er meget for en flyverdragt, men vi måtte stole på testen, da det jo ikke nytter at drengen render rundt og bliver varm, derefter svedig/våd, så kold og dermed syg (som pædagogen i vuggestuen sagde).. Og det var altså ikke så tosset.. :o)

      Du kan i øvrigt se testen her: https://webshop.coop.dk/Upload/Testresultat%20s%C3%B8ndagsavisen.pdf og læse om dobbelt så dyre flyverdragter, som ikke er nær så gode :o)

      Slet