søndag den 3. februar 2013

Et indlæg mere om sygdom...

Her er stille.. Jeg ved det godt.

Oliver når knapt nok at blive rigtig rask og så rammer noget ny. Gider ærlig talt ikke mere sygdom nu. Morser nærmest. Er træt.

Han var i vuggestue fra mandag til torsdag. Han havde været lidt pylret torsdag, men de andre dage, havde været vildt gode og han nød at lege med alle tingene og de andre børn.

Torsdag nat mindede om koliknætter, med skrig og skrål og kun 3-4 timers søvn. Fredag morgen var han meget varm, og han havde 38,4 i feber, men ellers intet at mærke. Han var selvfølgelig træt. I går havde han så pludselig fået øjenbetændelse... Han sover rimeligt nu, men han er stadig ret pylret og humøret er ikke rigtigt på toppen. Han er selvfølgelig glad nok ind imellem.

I dag har jeg fået mit første rigtige kys af ham. Jeg kyssede Ronni i morges på vej ud af døren (til arbejde) - og så kysser jeg altid Oliver bagefter, han vender så bare hovedet eller smækker sin pande op til min mund. I dag forsøgte han at lave kysse mund og blev så glad over kysset, ih det var så sødt.. :o)

En lille video fra tiden mellem maveinfluenza og øjenbetændelse, skru op :o)


I dag har jeg som skrevet været på arbejde, og i eftermiddags var min mor og hendes mand på besøg. Jeg havde lige et lille projekt som krævede en boremaskine og en håndværker.. ;o)

Jeg er ret glad for resultatet.

I oktober købte jeg disse fine rammer og bestilte billeder af Oliver i sort/hvid. De er endelig kommet op.
Skal så lige have skiftet billedet af nyfødte Oliver ud, som står på skænken.. Det er vist nok med det store på væggen.

I morgen venter en skøn dag i butikken og om aftenen skal jeg på F&H messe, jeg glæder mig vildt meget til at se alle de lækre nyheder fra Kähler, Piet Hein, Södahl osv.

Ronni skal tilbage på skolebænken i morgen og min mor skal passe Oliver imens. Kryds fingre for at han snart er i bedring og at vi så har set rigeligt til sygdom herhjemme. Tak!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar