torsdag den 28. februar 2013

Februar gik...

Med en helveds masse sygdom.

Ja, I har sikkert gættet det. Oliver er syg igen. Natten til fredag i sidste uge startede han med at kaste op. Og kaste op. Og så lidt mere opkast. Det udviklede sig og han fik også meget tynd mave (Som i op til ørerne). Naturligt nok, så har han ikke spist ret meget.

Vi troede egentlig, at han var i bedring hen over weekenden, men så startede det bare igen.

Tirsdag var han til læge. Udover en omgang maveinfluenza har Oliver også mellemørebetændelse... IGEN! Det er 3. gang på 2 måneder.... Suk. Han har også fået et par tænder mere, så det kan også have betydning for humøret.

Han er igen på penicillin, dagene går nogenlunde.. I nat kastede han op igen.

På lørdag skal vi til min lille nevøs navngivningsfest, så jeg krydser virkelig alt for, at det snart er overstået. Og IKKE kommer igen. Aldrig, tak.

Kryds lige fingre med mig, ik?

Oliver elsker at tumle i sofaen.
Oliver klar til at slå en koldbøtte.
En absolut ikke-nyklippet dreng til lørdagens fest. Skidt, han er nuttet med krøllerne.
Oliver laver fjæs.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar