mandag den 4. juni 2012

Min veninde er min helt..

Det er 25 grader udenfor. Solen skinner fra en skyfri himmel.

Min veninde, lad os kalde hende K, er på vej ud i byens shoppingcenter. Hun parkerer sin bil og idet hun står ud af den får hun set, at bilen ved siden af har en stofble hængende i ruden. Hun tænker, at det er lidt underligt, det plejer man jo kun at have, hvis der sidder et barn bag ruden. Og det gjorde der. En lille bitte baby. Helt alene. Det er et stort center, det er en stor parkeringsplads - Moderen er altså ikke i nærheden af bilen.

Det er 25 grader udenfor. Hvor varmt er det mon inde i bilen?

Min veninde tænker, at ejeren af bilen måske lige hurtigt er inde og hente noget. K tager et billede af bilen og kigger på klokken. Beslutter sig for at skynde sig ind og hente det hun skal, og hvis barnet stadig sidder der, når hun kommer tilbage vil hun kontakte informationen i centeret.

Der går 20 minutter og K går ud til bilen. Nu står moderen ved bilen og er ved at læsse varer i den. Jeg husker ikke ordret hvad hun sagde, men noget i stil med: "Jeg har taget et billede af din nummerplade og hvis jeg nogensinde ser du har efterladt dit barn i bilen igen, så ringer jeg til politiet". Moderen havde travlt med at hidse sig op, og kunne ikke se det forkerte i situationen. K sagde en masse mere - "En ordentlig sviner", fortæller hun.

K er min helt. K og de mennesker som træder til handling, når de ser ting, der ikke er som de skal være.

9 kommentarer:

  1. Stakkels baby )-:

    SvarSlet
  2. K er da slet ikke nogen helt for K skulle straks have kontaktet politiet...

    Og stakkels stakkels baby :(

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg forstår godt, hvad du mener.

      Jeg tror så bare, at rigtig mange mennesker havde låst deres bil og var gået ind i centeret. Uden at kigge på nabobilen. Hvis de havde set stofbleen, havde de fleste tænkt; Nå, de har nok en baby. De der så vælger at kigge om der rent faktisk sidder en baby i bilen, vil formentlig først tænke; De kommer vel lige om lidt, måske henter de en vogn. Og til sidst så tror jeg de fleste ville vælge ikke at konfrontere denne moder, men bare tænke; Pyha, godt hun kom.

      Jeg ved, at rigtig mange lader deres barn/baby sidde i bilen, imens de lige afleverer det store barn, imens de lige henter 1 liter mælk. Eller lader barnevognen stå udenfor Føtex etc. Jeg gør det ikke selv, for jeg er så panisk angst for, at der skal ske noget med ham eller mig (så er der jo ingen der ved, at han er der helt alene). Men jeg ved, at det er meget almindeligt. Og det tror jeg mange folk vil have tænkt. Måske ikke lige i 25 graders varme!

      Mange folk har så travlt med deres eget, og intet overskud til at se ud over egen næsetip. Det havde min veninde, og det synes jeg er fantastisk.

      Jeg kan så se, når jeg læser det nu, at det ser ud som om, at hun var inde i centeret i 20 minutter. Det var hun ikke. Der gik 20 minutter fra hun parkerede sin bil til hun så moderen ved sin bil.

      Min egen kommentar til historien var også; "Ej, du skulle have ringet til politiet og så skulle hun fandeme..." - så jeg forstår godt hvad du mener, MEN hun er stadig min helt, fordi hun ikke bare gik i centeret uden at gøre fra eller til.

      Slet
    2. Jeg kan godt følge dig.
      Jeg efterlader heller ikke barnevognen udenfor en butik hvor jeg ikke kan se vognen indenfra - og slet slet slet ikke uden alarm på..

      Jeg tror jeg vil huske at kigge bag stofbleer fremover :)

      Slet
  3. Men ok - lidt helt fordi hun råbte op!

    SvarSlet
  4. Jeg har boet i London og der lader du ikke børn uden opsyn.... medmindre du vil have dem fjernet. Godt din veninde opdagede det, ville selv have smadret ruden for, hvad hvis barnet allerede var for varmt... Men super hun var opmærksom:)

    http://hvisvindenvender.blogspot.dk/

    SvarSlet
    Svar
    1. Det lyder som om, at de har fat i noget af det rigtige derovre ;o).
      Men hvad er under opsyn? Må man så lade barnevognen stå udenfor huset "uden opsyn"? Hvornår er de gamle nok til at vente i bilen (altså, hvis man lige skal hente en liter mælk - ikke hvis man skal på Hjallerup marked)? Findes der regler om det?

      Slet