søndag den 17. marts 2013

Verdens kedeligste blog!

- Ja, den er god nok du er landet lige her, hvor absolut intet sker!

Det er helt vildt ringe, især når der er så meget, som jeg vildt gerne vil blogge om.. Men altså.. Du har nok allerede gættet det - jeg skriver det alligevel - Oliver har haft mellemørebetændelse igen! I tirsdags var han ved lægen og fik en ny penicillin, den hjalp ret hurtigt og han er på toppen igen. Vi skulle egentlig til tjek ved lægen d. 21. marts.. Men de mente i stedet at vi bare skulle finde en tid ved en ørelæge med det samme. Vi skal af sted i morgen, og både Ronni og jeg er meget spændte på hvad de siger. Vi frygter jo nok lidt det dræn der, hvis han skal have det.. Kan altså virkelig ikke klare tanken om det narkose der. Jeg kan slet ikke holde det ud, hvis det er til mig selv - så når de begynder at snakke om det ang. Oliver, så går jeg helt i baglås. Meget spændte, fik jeg nævnt det?

Det er hårdt, at det nu var 5. gang på 2,5 måned at han har været syg. Vi når ikke rigtigt noget herhjemme, og jeg har snart så mange hængepartier at man får stress af at være her. Det er ikke nemmere for Ronni som egentlig burde studere - men så snart barnet er rask så er man bare selv så udmattet, og så når man lige at finde energi og vupti, så er han syg igen.

På tirsdag satser jeg på ikke-snestorm så jeg kan komme til Hay lagersalg og få købt det lækre Loop spisebord. I øjeblikket har vi lånt et bord af min mor og Finn, og så har vi 4 klapstole. Det er skam helt fint, meeen..

Jeg var til 30 års fødselsdag i går hos en veninde, og må tilstå at det blev lidt senere end forventet og jeg blev også en lille smule fuld. I hvert fald var jeg ikke rigtigt mig selv før kl. 11 idag, og der havde jeg det så skidt at jeg måtte slæbe cola med i bad. Pyyh. Men det var sjovt og tiltrængt :o)

Vi har spist hos min mor og Finn her til aften. Min søster, Randi og Johannes var der også - det var som altid hyggeligt! Vi fik lækre flødekartofler, hamburgerryg og salat. Oliver spise og spise - og spiste. Det var ikke så tosset med de kartofler!

Ja, den langhårede dreng er Oliver! Han skal klippes på tirsdag, det bliver godt :o). Han er nuttet med de krøller, men det er helt umuligt at holde styr på og så er det sindssygt tykt, så han koger med den "hjelm" på.

Det der står på jorden er mit legetøj!
Oliver kravler op på sin nye stol.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar