torsdag den 19. juli 2012

Hele to nye ting på én gang...

Oliver har fået en tand mere siden i går! Vi har slet ikke set, at den var på vej, vi har intet mærket på ham. Han har faktisk sovet bedre i nat end så mange andre nætter. Det er helt vildt, når man tager de sidste 4 tænder i betragtning (hvor han var enormt ked af det i flere uger pga. de tænder). Det er den tand ved siden af højre fortand i undermunden, som er tittet frem. Hans 7. tand.

Tanden til venstre for fortænderne i undermunden er også på vej og hvis den kommer frem med samme tempo som den anden, så vil jeg tro den er oppe i morgen.. Og der er stadig intet at mærke på Oliver, vildt!

Han er jo blevet rigtig god til at vinke. Han vinker meget, især når han bliver vinket til men også sådan helt spontant og især til sin far. Når vi vinker til ham siger vi; "Hej hej, Oliver". I dag siger jeg så "Hej hej, Oliver" uden at vinke.. Og tænk engang den bette giver sig til at vinke helt vildt... Årrrh altså.. :o). Han har gjort det mange gange i løbet af dagen, det synes jeg er lidt sejt :o).

Så hele to nye ting på én dag.. Det går altså stærkt.. ;o).

I får lidt billeder fra i går, for jeg har faktisk ikke fået taget et eneste i dag. Hov.

Oliver bliver kørt en tur i stuen af sin far. Det er sjovt!
Så får han øje på mor og kameraet. Giv mig det så!
Det må han ikke få. Og så kan han altså godt blive sur!
Jeg elsker det sidste billede! Han er så skøn med sine blå øjne og dejlige smil, som næsten altid kommer med det samme han ser kameraet. Så det her billede er ret unikt, haha.

Jeg har selv været ved en fysioterapeut igen i dag. Det gik godt, og det ser ud til at kroppen reagerer fornuftigt på behandlingen - jeg kan også mærke bedring, så det er skønt. Mit bækken blev igen "hevet" på plads, men det er lidt noget rod, for det skrider igen, så der er noget der skal trænes op.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar