mandag den 2. april 2012

Skøn weekend..

I lørdags kørte vi Oliver ud til min søster og Randi sidst på eftermiddagen. Derefter tog Ronni og jeg ud at spise med nogle rigtig gode venner i anledning af min fødselsdag i sidste weekend.. :o)

Vi spiste på Restaurant Dragon City, som er en ny kinesisk restaurant i Randers. De havde sådan et åbningstilbud med en stor buffet - kinesisk, sushi, is osv. En del af maden smagte rigtig godt, men meget af det bar også præg af, at de havde enormt travlt, så det virkede lidt sjusket (for at sige det mildt). Der var sygt mange mennesker, så det var svært at føre en samtale..

Vi tog herhjem bagefter og hyggede os med alkoholiserede drikke (pyyyh ha) og en masse sludder :o). Det var en virkelig hyggelig aften, jeg blev først forenet med min dyne kl. 4.. Glad og lidt beruset - skøn aften (med gode venner og skønne gaver)!

Dikkedik?

Vi savnede Oliver rigtig meget, og da vi sad i bilen på vej ud efter ham, snakkede vi om hvor meget vi glædede os til at se ham... Ca. samme tidspunkt får jeg en sms fra min søster "I skal ikke skynde jer, Oliver sover igen"... Hmm.. Og det gjorde han så i næsten 3 timer.. Som han ellers aldrig gør, typisk!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar