mandag den 13. august 2012

De allerførste skridt...

I dag har været en virkelig dejlig dag! Udover en skøn dag i vuggestue og en fed gave, så har Oliver taget sine første tre skridt.

Jeg kørte Oliver i vuggestue kl. 8.15, og han blev så glad da vi kom derop. Han hvinede helt sindssygt da vi gik inde på gangen og da vi kom ind på stuen vinkede han vildt og grinte. Da jeg satte ham ned så skyndte han sig ind til madrasserne, hvor der stod 3 lidt større børn og hoppede. Han var helt vild og skulle bare i gang med at lege lige med det samme! Jeg var der ikke så længe, så kørte jeg hjem og det havde jeg det helt fint med! Jeg synes efterhånden, at Oliver udstråler så meget tryghed når han er der, og han virker bare glad og tilpas. Han snakker med alle pædagoger, leger hele tiden. Og de er virkelig søde deroppe, så jeg føler mig ret tryg.. Så tryg som jeg nu kan være, når han er overladt til andre ;o). Jeg skulle lige nå lidt herhjemme inden jeg skulle i mødregruppe (uden barn, meget mærkeligt!). Vi var kun 3 i mødregruppen i dag, og kun et barn, det er helt skørt.. Hihi :o).

Jeg hentede Oliver kl. 13, han blev meget glad for at se mig og kravlede i fuld fart mod mig! Da han havde stået et par minutter hos mig, så smuttede han igen.. Altså.. ;o). Han havde ikke spist så meget til frokost (igen), så de var lige ved at lave lidt til ham. Det fik han selvfølgelig inden vi kørte. Vi hentede Ronni på vejen hjem, og det var da bare for sjovt, at far lige kom ind i bilen! :o).

Ronnis mor og hendes kæreste var her i eftermiddags, og da de ikke kommer på besøg i september (de bor jo på Sjælland), så fik Oliver sin første fødselsdagsgave, fra dem og onkel Andreas, i dag.

Da han stod og kiggede på den fine gave og var meget imponeret, så tog han pludselig 3 skridt. Fra gaven og over til mig! Det så bare så sødt ud, og han gjorde det helt uden besvær eller ubalance. Det var så fedt, især fordi både Ronni og jeg så det :o).. Og så havde han da bare mega god timing, for farmor og Tonni skulle da også lige se det! Dygtig dreng, ikke engang 11 måneder endnu.. :o).

Og gaven? Den er bare et hit!

Neeeej, et fint kort!
Øøøøj, stor gave!
Og i gaven var der en fin FIN wheely bug bi :o)
Den var bare så spændende! Oliver er på Biernes stue i vuggestuen, så det kan jo ikke være anderledes :o).

2 kommentarer:

  1. Ih, de første skridt! Stort tillykke med dem :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak! Det er ikke fordi han benytter sig særlig meget af det, han lader til at synes det er meget nemmere at kravle.. ;o)

      Slet